Børn og unge, der rammes af en hjerneskade, har ofte omfattende følgevirkninger, som har betydelig indflydelse på deres liv og hverdag. Følgerne kan dog også være mindre iøjnefaldende og først blive tydelige efterhånden, som barnet vokser op og mødes af flere krav.
Social- og Boligstyrelsens viden om børn og unge med erhvervet hjerneskade er fordelt i to indgange: Viden og temaer, samt oversigt over relevante udgivelser.
Vil du se flere tal om børn og unge med erhvervet hjerneskade, så besøg vores data- og rapportbank:
Erhvervet hjerneskade hos børn og unge defineres som en hjerneskade, der er opstået 28 dage efter fødslen op til og med det 17. år. Børn og unge med erhvervet hjerneskade har fået skader i hjernen på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er fuldt udviklet.
En skade på en umoden hjerne får ofte betydelige og varige konsekvenser for barnet eller den unge, men også for familien og omgivelserne. Derfor er det væsentligt, at barnet eller den unge modtager behandling og rehabiliteringsindsatser, der understøtter generhvervelsen af mistede funktioner.
Samtidig skal barnet understøttes bedst muligt via en habiliterende indsats, hvor der er fokus på at understøtte den naturlige udvikling.
Hvordan og hvor meget barnet eller den unge er påvirket efter hjerneskaden afhænger af omstændighederne – eksempelvis barnets eller den unges alder ved skadestidspunktet omstændigheder omkring skaden - fx hvor i hjernen, skaden har ramt, og hvor længe en del af hjernen har været uden ilt.
Hjerneskaderehabilitering inddeles i fire faser. Fase et og to finder sted under indlæggelse, fase tre og fire i barnets og den unges hjem og hverdagsliv. Der vil ofte være behov for indsatser på tværs af sektorer, fagområder og forvaltninger, hvilket stiller krav om samarbejde, vidensdeling og koordination.
På grund af målgruppens specialiserede behov, kan det være relevant at søge specialrådgivning hos Den nationale specialrådgivningsorganisation (VISO).
Læs mere om hjerneskaderehabilitering og de fire faser
Ofte er funktionsnedsættelserne omfattende. Der kan dog være stor variation i både typen og graden, og nogle gange kan følgerne have diskrete udtryk, som det kan kræve specialiseret viden at genkende og sætte ind overfor.
Hyppige følger er bl.a.:
Børn og unge med erhvervet hjerneskade er desuden i øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder i kombination med hjerneskaden.
Nogle følger viser sig straks, andre kan komme til udtryk senere i opvæksten, efterhånden som barnet bliver større og mødes af flere krav og forventninger fra omverdenen – fx i børnehave og skole.
I løbet af barnets udvikling og rehabilitering er det vigtigt ikke at overse behovet for tilpassede eller specialiserede indsatser, der kan imødegå de forskellige følgevirkninger.
Det er her nødvendigt med en vedvarende opmærksomhed på den underliggende hjerneskade. Ellers kan adfærd og reaktioner fejlfortolkes og ikke sættes i sammenhæng med skaden, som måske ligger mange år tilbage.
Skift og overgange kan være særligt sårbare perioder, hvor det er væsentligt, at den viden, som fagpersoner omkring barnet eller den unge har om hjerneskaden og dens udtryk, bliver brugt og videreformidlet efter behov. Det kan fx være aktuelt ved skolestart.
Forældrene vil ofte være primær støtte for barnet og den unge i hverdagen. De skal derfor inddrages i indsatsen omkring barnet samtidigt med, at der bør være fokus på forældre og eventuelle søskendes krise og sorgarbejde.
Forældre og søskende til børn med funktionsnedsættelser er generelt i større risiko for at udvikle angst, depression og stress. Det er derfor vigtigt at sikre velkoordinerede indsatser, som tilgodeser hele familiens trivsel.
