Fokusområde
Børn og unge med udviklingshæmning
Udviklingshæmning viser sig oftest i løbet af barndommen og påvirker i varierende grad den enkeltes mulighed for at lære at mestre almindelige daglige livsfunktioner.
Indhold
Social- og Boligstyrelsens viden om børn og unge med udviklingshæmning er fordelt i to indgange: Viden og temaer, samt oversigt over relevante udgivelser.
Vidste du...
Vil du se flere tal om børn og unge med udviklingshæmning, så besøg vores data- og rapportbank:
Om børn og unge med udviklingshæmning
Udviklingshæmning er betegnelsen for en række handicap, der i forskellig grad medfører en forsinket eller mangelfuld udvikling af kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder.
WHO´s internationale klassifikationssystem, ICD 10, inddeler udviklingshæmning i fire sværhedsgrader:
- Lettere grad: IQ-område 50-69. Medfører typisk indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange kan som voksne arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. Det kan være svært at skelne udviklingshæmning i lettere grad fra andre typer af indlærings- og adfærdsproblemer.
- Middelsvær grad: IQ-område 35-49. De fleste kan i nogen grad klare egenomsorg, kommunikere selvstændigt og have nogle skolefærdigheder. De behøver støtte som voksne for at klare sig i samfundet.
- Sværere grad: IQ-område 20-34. Behøver vedvarende støtte og hjælp.
- Sværeste grad: IQ-område under 20. Medfører alvorlige begrænsninger i egenomsorg, kommunikation og bevægelighed. Kræver vedvarende pleje.
Gode muligheder for at udvikle sig
Selv om udviklingshæmning har betydning for den enkeltes forudsætninger for at mestre forskellige hverdagssituationer, påvirkes udviklingsmulighederne også af andre faktorer som fx personlige egenskaber, opvækstvilkår og sociale forhold. Med den rette og individuelt tilpassede støtte vil de fleste have gode muligheder for at udvikle sig og opnå øget livsmestring.
Funktionsnedsættelser i forbindelse med udviklingshæmning
Udviklingshæmning varierer i forskellige grader, hvilket betyder, at børn med udviklingshæmning på tværs af disse grader har meget forskelligt funktionsniveau og støttebehov.
Når man beskriver funktionsniveauet for børn med udviklingshæmning, er det derfor vigtigt at pointere, at der vil være væsentlige forskelle i den enkeltes evne til at klare sig i hverdagen.
Børn med udviklingshæmning har en forsinket eller mangelfuld udvikling af kognitive evner. Funktionsniveauet kan typisk være påvirket af:
- Kommunikative vanskeligheder.
- Vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig samfundets gældende krav, og dermed også ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge.
- Manglende eller nedsat evne til at forudse konsekvenser af egen eller andres handling.
- Nedsat opmærksomhedskapacitet og koncentrationsbesvær.
- Hukommelsesvanskeligheder og nedsat eller manglende evne til at forestille sig og planlægge fremtidens mål.
- Følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller ledsagehandicap, som fx spastisk lammelse, epilepsi, sansedefekter, medfødte misdannelser eller en adfærdsforstyrrelse eller psykisk lidelse.
Udviklingshæmning og komorbiditet
Børn med udviklingshæmning har en øget risiko for komorbiditet. Det vil sige, at de typisk lider af somatiske sygdomme eller psykiske lidelser sammen med udviklingshæmningen.
Samtidig er der øget risiko for, at omverdenen ikke opdager deres sygdomme og mistrivsel. Det kan skyldes flere omstændigheder, bl.a. at symptombilledet kan være diffust, og at personen selv kan have svært ved at forklare, hvordan han eller hun har det.
Årsagerne til komorbiditeten kan være mange, men kan overordnet sammenfattes i faktorer, der knytter sig til genetik, sociale forhold, miljø eller livsstil.
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Der er en række faktorer, som kan virke enten beskyttende eller udgøre en særlig risiko i forhold til, hvordan funktionsnedsættelsen kommer til udtryk, og hvilken betydning den får for det enkelte barn med udviklingshæmning.
Faktorerne kan anskues ud fra tre niveauer: et individuelt, et socialt og et strukturelt niveau.
Risiko- og beskyttelsesfaktorerne udgøres af karakteristika, begivenheder eller processer, som kan være biologisk, psykologisk eller socialt betingede.
De livsomstændigheder, som børn med udviklingshæmning lever under, er altså ikke alene forårsaget af udviklingshæmningen. De er i et stort omfang også præget af forskellige sociale relationer og samfundsmæssige strukturer.
De beskyttende faktorer på det individuelle niveau kan udvikles eller fastholdes, afhængigt af i hvilken grad barnet bliver støttet i sin udvikling og kompenseret for sit handicap.
Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen
Partnerskab om Børnene Først har udarbejdet syv anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen. Anbefalingerne er målrettet både ledere og medarbejdere, der arbejder på myndighedsområdet i landets kommuner, og er udarbejdet for at klæde kommunerne på til at arbejde med børneinddragelse i forbindelse med barnets lov.