En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdom eller ulykke. Følgevirkningerne varierer alt efter skadens omfang og placering, men er ofte en kombination af flere typer af udfordringer, fx motoriske, kognitive, sansemæssige og sproglige.
Social- og Boligstyrelsens viden om voksne med erhvervet hjerneskade er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, faglige tilgange samt udgivelser.
Vil du se flere tal om voksne med erhvervet hjerneskade, så besøg vores data- og rapportbank:
Voksne med erhvervet hjerneskade kan have alle typer af udfordringer, idet hjernen er involveret i al aktivitet. Derudover kan der være identitets- og følelsesmæssige følger, der ikke skyldes hjerneskaden direkte, men som kan føre til angst og depression.
Erhvervet hjerneskade defineres som en hjerneskade, der er opstået 28 dage efter fødslen eller senere. Der er stor variation i sværhedsgraden af en hjerneskade, ligesom målgruppen kan være påvirket af andre sygdomme (komorbiditet), som kan komplicere rehabiliteringen og have indvirkning på personens funktionsevne og trivsel.
Følgevirkninger af en hjerneskade afhænger af, hvordan hjernen er ramt, og hvor stort et område i hjernen, der er beskadiget. Følgevirkningerne kan være af både fysisk, kognitiv, psykisk, sproglig og kommunikativ karakter. Det er karakteristisk for hjerneskader, at de kan føre til både synlige og mere eller mindre skjulte funktionsevnenedsættelser, som kan være vanskelige at identificere - særligt i de tidlige faser af sygdomsforløbet. Ændringer af social adfærd og personlighed forekommer fx hyppigt efter hjerneskade, og udvikler sig over tid.
Ændringer i hjernen sker gennem hele livet. Det er blandt andet grunden til, at vi kan lære nyt. Hjernens evne til at omforme sig - plasticiteten - er et vigtigt fundament, når man skal tilrettelægge et rehabiliteringsforløb efter en hjerneskade.
I den første tid efter skaden er der ofte gode muligheder for at generhverve mistede færdigheder, mens forbedringer senere i forløbet ofte kræver en større indsats. Mange erfaringer viser, at der er gode udviklingspotentialer, selv flere år efter skadens opståen.
Personer med erhvervet hjerneskade kan i stort omfang blive hjulpet til en aktiv og meningsfuld tilværelse. Nogle personer vender tilbage til et hverdags- og familieliv, som lignede det før skaden. For andre vil det være nødvendigt med livslange social- og sundhedsfaglige indsatser, fx i form af bostøtte, hjemmepleje, hjælpemidler og vedligeholdende genoptræning og aktiviteter, som kan give indhold i hverdagen.
Nogle genoptager arbejdet på det ordinære arbejdsmarked, eventuelt på nedsat tid, andre bliver ansat på særlige vilkår.
En hjerneskade rammer ikke kun den, som får hjerneskaden, men hele familien.
Følelser af usikkerhed, angst og tanker om en uoverskuelig fremtid præger ofte tiden umiddelbart efter skaden. Senere kan personen med hjerneskade og familien skulle leve med både økonomiske og sociale indskrænkninger som følge af skaden.
Mange pårørende oplever, at det menneske, som de kender så godt, har forandret sig og ikke længere opleves som den samme.
På samme måde kan personen med hjerneskade selv opleve, at den rolle og identitet, personen havde i familien, er forandret, og at det er vanskeligt at forlige sig med.
For både familie, netværk og personen med hjerneskade kan det være en af de sværeste ting at acceptere. Der kan derfor være behov for særlige familieorienterede indsatser i relation til børn og andre pårørende.
