Du kan her finde centrale tal om kontakt til psykiatrien og somatikken for unge i ungestøtte. Fx hvor mange der har været i ambulant kontakt, indlagt, eller haft kontakt til psykiater i primærsektoren (dækket af den offentlige sygesikring). Du kan se tallene for din egen kommune, sammenligne med andre kommuner eller se tallene for hele landet. Tallene vises som figurer, grafer og kort.
Unge i ungestøtte er opgjort som personer i alderen 18-22 år, som i opgørelsesåret, eller årene forud, har modtaget ungestøtte, enten i form af en anbringelse eller en forebyggende og støttende indsats.
*Ungestøtte: Med ikrafttrædelsen af barnets lov d. 1. januar 2024 er begrebet efterværn ændret til ungestøtte.