Assertive Community Treatment (ACT) er en specialiseret støttemetode. På hjemløshedsområdet er ACT målrettet de mest udsatte personer, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan benytte det eksisterende hjælpesystem.
ACT er en specialiseret støttemetode, som fokuserer på at give de mest udsatte personer en fleksibel og tværfaglig støtte i en ubegrænset periode. Indsatsen udføres af et tværfagligt indsatsteam af med kompetencer ud i social støtte, sundhedsmæssig behandling og kommunal myndighed. De specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde den nødvendige støtte til personen. ACT er målrettet personer i hjemløshed med meget komplekse problemstillinger, der ikke kan benytte de eksisterende tilbud, og som har brug for en udgående støtte. ACT er kendetegnet ved en individuelt tilpasset støtteindsats der er:
- recovery-orienteret
- tidsubegrænset og gives, så længe personen har behov for det
- målrettet særlige områder udvalgt af personen
- individuelt tilpasset den enkelte person
- baseret i lokalmiljøet
- forankret i et tværfagligt team med rette uddannelse eller kompetencer
En evaluering viser, at næsten alle personer, som får en ACT-indsats, lykkes med at komme ud af hjemløshed (Rambøll & SFI, 2013a).
ACT er en af tre specialiserede støttemetoder, som indgår i Housing First-tilgangen. De andre specialiserede støttemetoder er: