Caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst

Målgruppen for caseformuleringsbaseret behandling er børn fra 7 år med angst som primær diagnose. Formålet med behandlingen er at hjælpe barnet til at udvikle nye mestringsstrategier, der ikke fastholder barnet i angsten.

Caseformuleringsbaseret behandling er målrettet børn fra 7 år og op, der har angst som deres primære diagnose. Behandlingen er i et dansk forskningsstudie afprøvet i forhold til børn mellem 7-12 år med angst som primær diagnose samt i varierende grad deres forældre (Esbjørn, 2012).

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Den grundlæggende antagelse bag tilgangen er, at menneskets følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne. Formålet med behandlingen er at hjælpe barnet til at udvikle nye mestringsstrategier, der ikke fastholder barnet i angsten.

Børn som målgruppe for kognitiv adfærdsterapi

Forskningen understøtter, at børn fra 7-årsalderen generelt kan indgå i en sproglig baseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at behandlingen bliver tilpasset barnets kognitive funktionsniveau. Terapeuten skal differentiere i forhold til metodevalg, abstraktionsniveau og sprogligt niveau.

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2012). Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle. 1. Udgave. Dansk Psykologisk Forlag.

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen tilbydes individuelt og tilpasses barnet og familiens behov i forhold til varighed, form og indhold.

Formålet med Caseformuleringsbaseret behandling er at hjælpe barnet til at udvikle nye mestringsstrategier, der ikke fastholder barnet i angsten. Caseformuleringsbaseret behandling bygger på kognitiv adfærdsterapi, der er baseret på antagelsen om, at menneskets følelser og handlinger i høj grad er bestemt af tankerne (Stallard, P., 2007). 

Behandlingen tilbydes individuelt og tilpasses efter det enkelte barn og familiens behov gennem en individualiseret behandlingsplan. Det enkelte behandlingsforløb kan variere i forhold til varighed, form og indhold.

Indsatsens kernekomponenter

Caseformuleringsbaseret behandling består af centrale kernekomponenter:

• Caseformulering og målsætning
• Psykoedukation om angst, kognitiv adfærdsterapi og teorien bag metoden
• Arbejde med følelser (identificere og ændre), tanker (identificere, udfordre, omstrukturere) og adfærd (eksponering, problemløsning)
• Forebyggelse af tilbagefald.

Behandlingen forestås af en terapeut, der ikke er guidet af en fast manual i arbejdet. Der er også forskel på, hvordan de retningsgivende kernekomponenter anvendes i forhold til varighed, form og indhold (Esbjørn, B. H. et al., 2012).

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2012). Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis – En håndbog for professionelle. 1. Udgave. Dansk Psykologisk Forlag.

Stallard, P. (2007). Vejledning til Gode tanker - Gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. 1. Udgave. Dansk Psykologisk Forlag, Virum.

Caseformuleringsbaseret behandling er afprøvet i Danmark. Erfaringerne peger på, at metoden med fordel kan anvendes i praksis. Der er ingen formelle uddannelseskrav til behandleren.

I Danmark er caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst afprøvet af Center for Angst, Københavns Universitet. I afprøvningen var alle behandlere ikke specialister i kognitiv adfærdsterapi, men nogle modtog træning undervejs (Esbjørn et al., 2013). På Angstklinikken, Aarhus Universitet, har man i 2015 afsluttet et effektstudie af individuel caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi til unge med angst (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).

Perspektiver på implementering på baggrund af forskningsstudier

Forskningen viser, at effekten af kognitiv adfærdsterapi på en specialiseret universitetsklinik er mere effektiv end kognitiv adfærdsterapeutisk behandling i klinisk praksis uden for universitetsklinikkerne.

Det kan blandt andet skyldes, at forskere på universitetsklinikkerne er bedre til at sikre nøjagtighed ved behandling og anvendelse af protokol (Ishikawa, 2007). Derudover er specialiserede forskningsklinikker tilbøjelige til at give mere behandling og ansætte specialiserede terapeuter, der modtager mere tilsyn og uddannelse sammenlignet med hverdagens klinikker (Spielmans et al., 2010; Esbjørn et al., 2013).

Kilder 

Esbjørn, B. H. et al. (2013): Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioral and cognitive psychotherapy, 2013 Aug 13: pp. 1-11

Lundkvist-Houndoumadi, I. et al. (2016): Effectiveness of an Individualized Case Formulation-based CBT for Non-responding Youths with Anxiety Disorders. Journal of Child and Family Studies. 

Ishikawa, Si. (2007): Cognitive Behavioural Therapy for Anxiety Disorders in Children and Adolescents:A Meta-Analysis (kan lånes gennem bibliotek.dk). Child and Adolescent Mental Health Volume 12, No. 4, 2007, pp. 164–172

Spielmans, G. I. et al. (2010): The efficacy of evidence-based psychotherapies versus usual care for youths: controlling confounds in a meta-analysis. Psychotherapy Research, 20: pp. 234–246.11

En undersøgelse fra Danmark viser positive resultater ved caseformuleringsbaseret behandling af angst hos børn. Et review over kognitiv adfærdsterapi for børn med angst viser også positiv effekt.

Der er vist positiv effekt af caseformuleringsbaseret behandling til børn med angst i dansk undersøgelse.

Dansk forskning

En undersøgelse fra Danmark viser, at 50 pct. af de børn, der deltog i caseformuleringsbaseret behandling, var fri af deres primære angstdiagnose efter endt behandling. I undersøgelsen deltog børn i alderen 7‐12 år med angst som primær diagnose (Esbjørn, B. H. et al., 2013).

Et andet dansk studie har undersøgt effekten af individuel caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi til unge med angst, der ikke responderede i tilstrækkelig grad på behandling med andre angstprogrammer. Her blev 64 pct. fri for alle angstdiagnoser ved 3 måneders opfølgning. (Lundkvist-Houndoumadi et al., 2016).

Forskning om kognitiv adfærdsterapi

Caseformuleringsbaseret behandling er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Generelt har forskningen vist, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandling til børn og unge med angst. Samlet set peger undersøgelser på, at ca. 60 pct. af de børn, som gennemfører et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb bliver fri for deres angstdiagnose efter endt behandling. Der er også påvist signifikant positiv effekt ved kognitiv adfærdsterapi sammenlignet med ventelistekontrolgruppe (Reynolds et al., 2012; James et al., 2013).

Kilder

Esbjørn, B. H. et al. (2013). Exploring the effect of case-formulation driven CBT for children with anxiety disorders: A feasibility study. Behavioral and cognitive psychotherapy: pp. 1-11.

James, A. C. et al. (2013). Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2013;6:CD004690.

Lundkvist-Houndoumadi, I. et al. (2016). Effectiveness of an Individualized Case Formulation-based CBT for Non-responding Youths with Anxiety Disorders. Journal of Child and Family Studies.

Reynolds, S. et al. (2012). Effects of psychotherapy for anxiety in children and adolescents: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2012;32: 251-262.