Metodeguide til isolerede sindslidende i egen bolig

Metodens målgruppe er borgere med en psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig. Omverdenen tildeler dem ofte ikke særlig stor opmærksomhed, fordi de sjældent forlader deres bolig, hvilket betyder, at de ikke får den hjælp, de har brug for.

Borgere i målgruppen er kendetegnet ved at have psykiske lidelser, som er eller kan blive diagnosticeret. Lidelsen giver dem vanskeligheder ved at indgå i sociale relationer. De har komplekse problemstillinger, men de er ikke udelukket fra målgruppen, fordi de har problemer ud over deres psykiske lidelser.

Borgernes isolation

Borgerne har trukket sig tilbage fra omverdenen og har intet eller et meget lille netværk. Ofte er de ikke i stand til at oprette eller opretholde konstruktive sociale relationer, og de lever derfor i ensomhed og uden den støtte, de har brug for.

Borgernes boligsituation

Borgere i målgruppen bor oftest i almennyttige boliger eller andre former for billige lejeboliger. Borgerne kan dog bo i alle boligformer, herunder nedlagte landbrugsejendomme og kolonihaver, eller på campingpladser. Borgerne kan have svært ved at vedligeholde deres bolig. Målgruppen omfatter derfor også borgere, som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig på grund af dårlig vedligeholdelse, eller fordi de er til gene for deres naboer.

Læs mere 

Læs mere om målgruppen i vidensdokumentet.

Metodeeguiden til isolerede sindslidende i egen bolig består af to overordnede faser og en række kerneelementer. Disse elementer udgør samlet den opsøgende og socialfaglige indsats til målgruppen af borgere med en psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig.

Afprøvning af metoden har resulteret i en metodeguide, som beskriver den todelte metode bestående af en opsøgende og en socialfaglig indsats. Arbejdet med metoden er overvejende målrettet kommunale ledere og medarbejdere. Metodens systematiske tilgang kan anvendes til at opspore og komme i kontakt med målgruppen. Målet med metoden er at nedbringe antallet af borgere med en psykisk lidelse, der lever isoleret i egen bolig.

Målet er også på sigt at bane vejen for, at borgerne kan få en relevant social-og sundhedsfaglig indsats, der støtter borgerne i at genetablere kontakten til omverdenen.

Metodens faser og kerneelementer

Den opsøgende indsats består af to faser:

• Fase 1: Den opsøgende indsats
• Fase 2: Den socialfaglige indsats

I den opsøgende fase er der tilknyttet fem kerneelementer:

1. Rammesætning,
2. Geografisk afdækning
3. Kommunikationsstrategi
4. Indirekte opsporingsarbejde
5. Direkte opsporingsarbejde.

Den socialfaglige indsats består af tre kerneelementer:

1. Kontaktskabelse
2. Relationsarbejde
3. Brobygning og overdragelse.

Læs mere

Læs mere i metodeguiden og find eksempler på metodens anvendelse.

Her finder du en opsamling af metodeguiden og evaluering af afprøvningen.

Tre kommuner har afprøvet metoden i en treårig periode. Kommunerne har anvendt metodeguiden som supplement til en socialfaglig indsats, som borgerne var modtagere af i forvejen.

Metoden er afprøvet i tre kommuners kommunale støtte og kontaktpersonsordninger efter serviceloven §99. På tværs af de tre kommuner er indsatsen samlet set implementeret systematisk og loyalt (dvs. med en høj grad af fidelitet). Dog ses en vis variation i implementeringen på tværs af metodens enkelte kerneelementer.

Virkningsfulde erfaringer med metoden

Kommunerne erfarer, at systematikken i den opsøgende indsats i form af en klar rammesætning, geografiske afdækning og systematisk kommunikationsstrategi er virkningsfuld og kan overføres til andre områder af de kommunale opsøgende indsatser.

Erfaringer med at etablere tværgående samarbejde er lykkedes særligt godt de steder, hvor der har været effektiv personlig kontakt og dialog med samarbejdspartnere. Løbende kommunikation har vist sig at være med til at vedligeholde og fastholde samarbejdet. 

Recovery-orienteret tilgang understøtter målgruppens behov

Metoden anvender en recovery-orienteret tilgang, som understøtter borgerne i målgruppens behov for en individuelt tilpasset og målrettet indsats med fokus på udviklingsperspektivet. De oplever, at dette passer ind i den eksisterende socialfaglige praksis i kommunen.

Læs mere

Du kan læse mere om afprøvningen af metoden i evalueringen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Metoden for isolerede sindslidende i egen bolig har bidraget til at øge borgernes erkendelse af egne ønsker og behov for støtte samt motivation for social- og sundhedsfaglig støtte.

En evalueringsrapport viser, at borgerne som modtog den socialfaglige indsats, har oplevet en positiv udvikling i forhold til deres psykiske velbefindende, sociale netværk, tillid, håb samt identitet og selvværd.

Øget motivation og afklaring

De fagprofessionelle vurderer, at indsatsen giver borgerne en højere grad af motivation for at indgå i sociale relationer og for at modtage støtte og hjælp. Desuden har borgerne i højere grad fået en afklaring om egne behov og ønsker.
De fagprofessionelle vurderer også, at størstedelen i høj grad eller mindre grad opnår øget tillid til andre mennesker og mod på at indgå relationer.

Potentiel bedring fysisk og socialt

Resultaterne viser også, at der kan spores en mindre positiv udvikling blandt borgerne, når der ses på de øvrige dimensioner i borgernes recovery, herunder fysisk helbred og relationer. Denne udvikling fra før til efter indsatsen er dog ikke statistisk signifikant.

Læs mere

Du kan læse mere om resultaterne af evalueringen her.

Beregningen af økonomien bygger på de budgetmæssige økonomiske konsekvenser af indsatsen. Der opstilles tre sandsynligheds-scenarier for, om indsatsen udgør en potentiel økonomisk omkostning eller en potentiel økonomisk gevinst.

Beregning af økonomien tager udgangspunkt i de budgetmæssige økonomiske konsekvenser af indsatsen. Der er ikke indberegnet velfærdsøkonomiske gevinster, eksempelvis den økonomiske gevinst af borgernes øgede generelle trivsel.

Tre økonomiske scenarier

Den økonomiske evaluering er bygget op omkring tre sandsynligheds- og beregningsscenarier. De udtrykker forskellige sandsynligheder for, at borgerne eksempelvis vil få tildelt bostøtte efter den socialfaglige indsats (øget omkostning) samt sandsynligheden for, at forskellige scenarier for borgerne forebygges på sigt. Dette kan eksempelvis være boligudsættelse eller hjemløshed. Det laveste scenarie er udtryk for det mest konservative scenarie, mens det højeste er udtryk for det mest optimistiske scenarie.

Resultaterne af de forskellige scenarier

De tre scenarier viser ikke overraskende forskellige resultater. Det laveste scenarie, som udtrykker den mindste sandsynlighed for, at indsatsen på sigt vil forebygge eksempelvis boligudsættelse og hjemløshed – og dermed det mest konservative – giver en nettoomkostning på ca. 950.000 kr. samlet, svarende til 21.000 kr. per borger.

De to andre scenarier, som er mere optimistiske, viser, at indsatsen fører til en nettogevinst samlet set, omend resultaterne i det mellemste scenarie dog er ganske tæt på at gå i nul.

Læs mere

Læs mere om de økonomiske beregninger i evalueringen.