Motiverende interview (MI) er en tilgang, der kan anvendes på mange målgrupper. Formålet med tilgangen er at styrke en persons indre motivation for forandring. Studier har vist positive resultater.
Motiverende Interview (MI) er en personcentreret og guidende tilgang, der kan anvendes i forhold til en bred målgruppe af mennesker med psykosociale og sundhedsmæssige udfordringer.
Formålet med metoden er at styrke en persons indre motivation for forandring. Metoden lægger stor vægt på rådgiverens evne til at danne en samarbejdende relation til personen, samt at arbejde med personens ambivalens og udsagn om forandring.
Det er afgørende for implementeringen af MI, at rådgiverne, der skal udføre interviewene, undervises og trænes i brug af metoden.
Flere studier viser positive resultater med anvendelse af metoden, når den bl.a. målrettes børn og unge i mistrivsel eller voksne med psykiske vanskeligheder.