Motiverende interview (MI)

Motiverende Interview retter sig mod en bred målgruppe med psykosociale og sundhedsmæssige problemstillinger.

Motiverende Interview (MI) er en udbredt tilgang til at facilitere adfærdsændringer, og bliver anvendt med succes over for mange forskellige målgrupper og problematikker.

MI’s oprindelse

MI blev oprindeligt udviklet til at behandle alkoholmisbrug. Med tiden er tilgangen blevet mere udbredt og bliver i dag brugt til børn, unge og voksne bl.a. med psykisk mistrivsel og psykiske vanskeligheder.

Motiverende interview er anvendelig inden for en lang række psykosociale problemområder såsom:

• misbrug af rusmidler
• kriminel adfærd
• sundhedsmæssige problemstillinger (f.eks. livsstilsændringer i forbindelse med livsstilssygdomme)
• generel risikoadfærd.

Brug af MI på andre områder

Metoden kan også benyttes inden for en bred række af områder som fx:

• "medical adherence” (om patienten følger lægens råd fx medicindosering)
• tandhygiejne
• diabetesbehandling
• spiseforstyrrelser
• vægttab
• vold i hjemmet
• dobbeltdiagnoser
• ludomani
• sundhedspromovering.

Motiverende interview (MI) er en samarbejdsbaseret tilgang, der sigter mod at styrke en persons egen motivation til at foretage ændringer.

Det grundlæggende formål med MI er at fremkalde en persons indre motivation for forandring. MI bygger på en humanistisk og personcentreret tilgang. MI betragtes som en vidensbaseret metode. Metoden indeholder en række elementer, som skal være til stede i samtalen (fx åbne spørgsmål, refleksioner og bekræftelser), og behandleren skal bl.a. være accepterende og empatisk, for at metoden udføres korrekt. Samtalen indeholder fx ikke elementer som at være konfronterende, overtalende og argumenterende.

MI kan benyttes i kortere og længere samtaleforløb, og kan bruges i korte mødeøjeblikke med personer, fx personale på en skadestue, der kun har en enkelt samtale med personen. Der er også erfaringer med at anvende MI i gruppeforløb.

Grundprincipperne i MI

Metoden lægger stor vægt på rådgiverens evne til at danne en samarbejdende relation med borgeren herunder rådgiverens evne til at guide borgeren hen imod en hensigtsmæssig forandring. Dette bør gøres på en respektfuld og ikke-dømmende og ikke-konfronterende måde.

Ved brug af metoden samarbejder rådgiveren og borgeren om at identificere og bringe borgerens indre værdier og mål frem. Arbejdet med borgerens udsagn om fx et ønske om, evne eller grunde til forandring er helt centralt for MI og det, der adskiller MI fra andre indsatser. Centralt er også arbejdet med borgerens ambivalens i forhold til forandring.

Kombinering med andre metoder

MI kan anvendes som en selvstændig metode, men anvendes typisk også som et supplement til andre behandlingsmetoder. MI anvendes oftest som en indledning til andre typer af behandling, fx kognitiv adfærdsterapi, eller som en del af en integreret behandlingsindsats.

Implementering af MI kræver, at rådgiverne undervises og trænes i de principper og teknikker, som metoden indeholder.  MI er udbredt i Danmark og benyttes indenfor bl.a. sundhedssektoren, misbrugsbehandling og i fængsler.

Det er afgørende for implementeringen af MI, at rådgiverne undervises og trænes i at udføre metoden på en såkaldt MI-konsistent måde. Da MI kan målrettes mange forskellige praksisser og målgrupper, er det vigtigt at MI-træneren målretter sin undervisning. Dette kan ske ved, at MI-træneren anvender eksempler, der er relevante for faggruppen og støtter faggruppen i at tilpasse MI til den målgruppe eller praksis, der arbejdes med.

MI benyttes inden for mange indsatsområder i Danmark bl.a.:

• i fængsler
• i sundhedssektoren
• i arbejdet med misbrug
• som rygestopsmetode
• i det kommunale arbejde med forskellige borgergrupper
• i arbejdet med udadreagerende børn og unge.

Faggrupper og kursus

MI-metoden kan bruges af mange forskellige faggrupper, og der kræves ingen deciderede kvalifikationer af medarbejderne for at kunne påbegynde at lære metoden. Den internationale MI-organisation, MINT (Motivational Interviewing Network of Trainers), arbejder på, at der kan gives certificering i MI, men dette eksisterer endnu ikke i Danmark. Man kan opnå medlemskab af MINT igennem et internationalt anerkendt kursus kaldet TNT (Train New Trainers).

Læs mere på MINTs hjemmeside 

For at understøtte brugen af metoden, kan man i trænings- og forskningssammenhænge fx optage samtaler (med samtykke). Herefter kodes samtalen af en person med erfaring i dette. Kodningen af interviewet og feedbacken giver intervieweren information om, hvor konsistent man er over for principperne og teknikkerne i MI, og hvor man med fordel kan udvikle sig.

Læs mere

Læs mere om MI og find redskaber og kurser på denmotiverendesamtale.dk

MI viser positive resultater i forhold til en bred målgruppe med forskellige typer af psykosociale og sundhedsmæssige problemstillinger.

Forskning viser, at brugen af Motivational Interviewing (MI) øger fremmøde blandt borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, og kan på den måde være startskuddet til, at borgeren får effekt af sin behandling.

Der er lavet et stort antal undersøgelser af Motiverende Interview (MI), og i en del af disse undersøgelser viser MI positive resultater.

MI og misbrug

Flere metaanalyser viser signifikante positive effekter, når MI anvendes til personer med misbrugsproblematikker, og at MI bevarer effekten over tid.

MI og unge

Metaanalyse peger også på, at MI-interventioner overfor unge med misbrugsproblemer har positive effekter. Endvidere er der lovende resultater, som indikerer, at MI kan hjælpe unge i forhold til:

• at få viden om, hvordan man praktiserer sikker sex
• diabetes behandling
• indgå i kognitiv adfærdsterapi i forhold til OCD og bulimi

MI og helbredsrelaterede fokusområder

MI har også vist sig effektiv overfor en række forskellige helbredsrelaterede fokusområder som fysisk aktivitet, kost, rygning og at dyrke sikker sex.