Sammen på sporet - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge

Målgruppen for tilbuddet er psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge. Det forventes, at de unge udviser konkrete tegn på psykisk sårbarhed for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud.

Indsatsen henvender sig til psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et forebyggende tilbud. De unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed som baggrund for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud.

Begrebet psykisk sårbarhed

Psykisk sårbarhed dækker over et bredt spektrum af tilstande fra varierende grader af:

• Stress
• Tristhed
• Søvnproblemer
• Depressioner
• Spiseforstyrrelser
• Angst og lignende

Unge med psykiatriske diagnoser og problemstillinger, som enten modtager eller afventer behandling i psykiatrien, er ikke omfattet af målgruppen.

Indsatsen henvender sig også til forældre

Forældrene i målgruppen kan både være forældre til unge, som modtager hjælp i det forebyggende kommunale tilbud og forældre til psykisk sårbare unge, som ikke modtager hjælp i tilbuddet.

Modelbeskrivelsen definerer ikke en bestemt faglig metode, idet der skal arbejdes eklektisk i tilbuddet. Dette forudsætter kendskab til en bred vifte af metoder med dokumenteret positiv virkning, sådan at behandlingen kan målrettes specifikke behov hos de unge, som opspores til indsatsen.

Modellen for ’Sammen på Sporet ’er udviklet med afsæt i, at den kommunale forebyggende indsats til psykisk sårbare unge skal være lettilgængelig for både unge og forældre. Det skal være nemt og hurtigt for målgruppen at finde og starte op i tilbuddet. Tilbuddet skal kunne rumme unge, som har behov for kortvarig støtte til mindre problematikker, såvel som unge, der er for raske til psykiatrien, men som mistrives i en sådan grad, at de har brug for lidt længerevarende, forebyggende hjælp.

Modellens 7 kernelementer

Indsatsmodellen består af 7 kernelementer, der tilsammen beskriver den praksis, som indsatsmodellen foreskriver. Kerneelementerne udgør de essentielle funktioner i den samlede indsats. Det betyder, at de er operationelle i den forstand, at de markerer handlinger til at styrke den forebyggende indsats for psykisk sårbare unge.

Kerneelementerne for tilbuddet er:

1. Lettilgængelig adgang og løbende rekruttering
2. Hurtig hjælp til unge og forældre via afdækkende rådgivningssamtaler
3. Behandlings-/samtaleforløb for unge
4. Gruppeforløb for unge
5. Forældreaktiviteter
6. Opfølgning
7. Samarbejde og brobygning

Læs mere

Alle kommuner, som ønsker at implementere Sammen på sporet til psykisk sårbare unge, kan bruge modelbeskrivelsen som en guide til, hvordan deres tilbud skal se ud

Erfaringer fra en række kommuner viser, at flere forudsætninger er afgørende for, at indsatsmodellen kan implementeres som tilsigtet i kommunal praksis. Kompetencer, ledelsesopbakning, samarbejde samt strategisk formidling til samarbejdspartnere er væsentlige faktorer.

Erfaringerne fra kommuner har vist, at der kan være stor variation i, hvilken forvaltning, fagområde eller afdeling den enkelte kommune har valgt at forankre tilbuddet i. Det er vigtigt for den organisatoriske forankring og bæredygtighed, at indsatsmodellens faglige indhold og fokus matcher den eksisterende tilgang og praksis til arbejdet med psykisk sårbare unge i kommunen. Indsatsens organisatoriske bæredygtighed hænger således også sammen med, hvordan kommunen i forvejen er organiseret.

Implementeringserfaringer viser også, at det er afgørende for tilbuddets organisatoriske bæredygtighed at sikre, at medarbejdere i tilbuddet har mulighed for at samarbejde med flere områder, herunder skole-, børne-, voksen-, beskæftigelses- og socialområdet.

Implementering af modellens kernelementer

Implementeringen af modellens kerneelementer afhænger af flere organisatoriske forudsætninger, hvor vedvarende ledelsesfokus samt en række krav til de udførende fagprofessionelles kompetencer er særligt væsentlige.

Læs mere

Læs mere om de organisatoriske forudsætninger i modelbeskrivelsen

Indsatsen Sammen på Sporet viser lovende resultater for såvel målgruppen som organisationen. Både kvantitative og kvalitative data indikerer, at indsatsmodellen skaber positive resultater for unge såvel som forældre. 

Sammen på sporet er evalueret af Rambøll for Social- og Boligstyrelsen. Evalueringen viser lovende resultater for de unges mentale trivsel og for deres forældre, stor organisatorisk relevans samt stærke potentialer for forankring i kommunal praksis.

Den hurtige hjælp er afgørende

Tilbuddet giver de unge med psykisk sårbarhed mulighed for vejledning inden for 1-2 uger. Erfaringerne er, at det medfører, at de unge føler sig hørt og støttet, ligesom to ud af tre unge oplever en forbedret trivsel allerede efter 1-5 rådgivningssamtaler.

Seks ud af ti unge, som har haft behov for yderligere støtte og derfor modtaget individuelle behandlingssamtaler eller gruppeforløb med andre unge, har oplevet en øget livsmestring og reduktion af symptomer på angst og depression.

Forældre, som har deltaget i rådgivning og gruppeforløb med andre forældre til psykisk sårbare unge, oplever tilbuddet som meget relevant og gavnligt. Det hjælper dem til at forstå deres børn og styrke trivslen i familien.

Potentiale til at styrke de unges tilknytning

Det tyder på, at indsatsen bidrager til at bevare de unges tilknytning til skole, uddannelse samt familie. De unge oplever at få redskaber til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser, ligesom nogle unge oplever en bedre dialog med deres forældre og en større gensidig forståelse.

Læs mere

Du kan læse Rambølls evaluering af Sammen på Sporet på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Rambøll har også udarbejdet en pixiudgave med udvalgte resultater fra evalueringen af Sammen på Sporet. Pixeudgaven kan hentes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Med afsæt i estimerede omkostninger forbundet med etablering og drift af indsatsmodellen, herunder omkostninger pr. forløb, og de lovende resultater for målgruppen vurderes det, at indsatsen ikke er urealistisk dyr at drifte.

Der er foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen, som viser, at indsatsen ikke er urealistisk dyr at drifte. Scenarieanalyser i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) viser, at der skabes et positivt nettoresultatnår indsatsen er med til at forebygge psykiatriske indlæggelser, fordi de offentlige besparelser overstiger omkostningerne forbundet med indsatsen.

I scenarier, hvor ambulante psykiatriske forløb og besøg på psykiatrisk skadestue forebygges som følge af indsatsen, er de budgetøkonomiske konsekvenser næsten lig med omkostningerne.
I alle scenarier opnår regionen en besparelse, mens kommunen bærer omkostningerne.

Efterspørgsel på indsats til unge i mistrivsel

Indsatsen er ikke urealistisk dyr at drifte, når de estimerede omkostninger, forbundet med etablering og drift af modelbeskrivelsen, herunder omkostninger pr. forløb, sammenholdes med de lovende resultater.

Indsatsen modsvarer efterspørgslen på et tilbud til psykisk sårbare unge på en relativ omkostningseffektiv måde. Samtidig kan indsatsen implementeres i en kommunal sammenhæng og skabe positive resultater for målgruppe og praksis.

Læs mere

Du kan læse mere om evalueringen af indsatsen, herunder omkostningsvurdering, på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Social- og Boligstyrelsen anbefaler danske kommuner at implementere Sammen på sporet, hvis man som kommune ønsker at styrke den tidlige og forebyggende kommunale indsats til unge via et åbent, lettilgængeligt og uvisiteret tilbud.