Spousal Assault Risk Assessment Version 3 (SARA-V3)

SARA-V3 kan bruges af fagpersoner til at vurdere risikoen for gentagen vold hos personer, som er udsat for partnervold, og personer som udøver partnervold. Social- og Boligstyrelsen anbefaler, at fagpersoner uddannes i brugen af værktøjet.

SARA-V3 er udarbejdet med henblik på at vurdere risikoen for gentagen partnervold for personer over 18 år. Værktøjet bruges til at risikovurdere både den voldsudsatte og voldsudøvende person.

Hvornår kan SARA-V3 anvendes?

De risiko- og sårbarhedsfaktorer, der indgår i SARA-V3, er relevante for vold i nære relationer generelt. SARA-V3 er derfor også anvendeligt i sager om vold i nære relationer, der ikke handler om partnervold.

SARA-V3 er brugbart, når der er tale om fysisk vold, forsøg herpå eller trusler herom. Trusler om vold skal forstås bredt som både direkte trusler om vold og mere indirekte handlinger, der skader den udsatte persons fundamentale følelse af sikkerhed og tryghed.

Hvem kan bruge SARA-V3?

SARA-V3 er et socialfagligt redskab og kan bruges af fagpersoner fra fx kommunens forvaltninger, specialiserede tilbud, familieretshuse eller politi. Uanset faglig baggrund anbefaler Social- og Boligstyrelsen, at man uddannes i brugen af SARA-V3. Social- og Boligstyrelsen har oversat SARA-V3 til dansk.

Læs mere

Læs mere om undervisningsforløb på Risikovurderingskurser v/ Pernille Baks hjemmeside

Risikovurderingsværktøjet SARA-V3 kan bruges til at vurdere en persons risiko for både at blive udsat for og udøve vold. Med værktøjet kan fagprofessionelle vurdere det aktuelle og fremtidige risikoniveau og igangsætte sikkerhedsforanstaltning.

Risikovurderingsværktøjet SARA-V3 guider fagprofessionelle i, hvilke sårbarheds- og risikofaktorer der er vigtigst for at vurdere risikoen for gentagen vold, hos personer der er udsat for eller udøver partnervold.

SARA-V3 er udviklet i Canada af Randall Kropp og Stephen Hart og er den tredje og nyeste version af risikovurderingsværktøjet Spousal Assault Risk Assessment (SARA). SARA-V3 er udviklet i tråd med retningslinjer for sundhedsvæsenet, herunder fx retningslinjerne fra American Psychological Association, og bygger delvist på en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning. Brugen af SARA-V3 kan derfor betragtes som vidensbaseret, empirisk guidet praksis (Kropp & Hart, 2015).

Trin i SARA-V3

Igennem seks trin understøtter værktøjet den fagprofessionelle i at vurdere risikoniveauet og behovet for eventuelle sikkerhedsforanstaltninger. Den fagprofessionelle:

1. Indsamler grundlæggende sagsoplysninger
2. Angiver tilstedeværelse af risiko- og sårbarhedsfaktorer
3. Vurderer relevansen af faktorerne
4. Identificerer og beskriver de mest sandsynlige risikoscenarier
5. Anbefaler strategier for håndteringen af risikoen
6. Foretager en samlet vurdering af risikoen.

En risikovurdering med SARA-V3 er et øjebliksbillede. Det er derfor vigtigt at revurdere risikoen ved nye oplysninger.

Kilder

Kropp, P. Randall & Stephen D. Hart (2015). SARA-V3. Brugermanual for Version 3 af risikovurdering ved partnervold. Dansk oversættelse af Socialstyrelsen i 2022. 

Risikovurdering og håndtering bør være en fast integreret praksis i alle sager om vold i nære relationer. Social- og Boligstyrelsen foreslår, at man nedsætter et risikovurderingsteam, og at øvrige medarbejdere i organisationen kender til teamet.

Social- og Boligstyrelsen anbefaler, at risikovurdering og håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed er en fast integreret praksis i alle sager om vold i nære relationer. Udførelsen af en sådan risikovurdering kræver:

• specialiseret viden om vold i nære relationer
• viden om og praksiserfaring med samtaler med voldsudsatte personer
• certificering i risikovurderingsværktøj (såsom SARA-V3) eller oplæring i risikovurdering
• praksiserfaring med at risikovurdere.

Implementering af SARA-V3

Social- og Boligstyrelsen foreslår, at man ved implementeringen af SARA-V3 i sin praksis:

• nedsætter et fast risikovurderingsteam bestående af minimum to medarbejdere, som certificeres i SARA-V3
• sikrer oparbejdelse af rutine og vedligeholdelse af kompetencer i risikovurderingsteamet
• sikrer mulighed for løbende sparring og håndtering af usikkerhed i risikovurderingsteamet
• overvejer, hvordan organisationens øvrige medarbejdere/afdelinger orienteres om den nye risikovurderingsindsats, og hvordan sager visiteres til risikovurderingsteamet.

Foruden en risikovurdering med SARA-V3 indebærer håndteringen af en risiko også:

1. Udarbejdelsen af en sikkerhedsplan
2. Revurdering af sikkerhedsplanen.

Læs mere

Læs mere om Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til en kommunal indsats mod vold i nære relationer

Interviews med danske brugere af SARA (eller sammenlignelige værktøjer) tegner et positivt billede af brugen af risikovurderingsværktøjet. Afprøvninger af SARA:SV fra Canada og Sverige viser bl.a., at værktøjet er relevant og nemt at anvende.

SARA-V3 er den tredje version af det standardiserede risikoværktøj Spousal Assault Risk Assessment (SARA). SARA-V3 er den nyeste version af værktøjet og inkluderer den mest opdaterede viden på området.

International litteratur på området fremhæver en række fordele ved at benytte standardiserede risikovurderingsværktøjer. Værktøjerne hjælper bl.a. med at:

• Opkvalificere og understøtte fagpersonens professionelle skøn med retningslinjer
• Differentiere mellem akutte og mindre akutte tilfælde af vold
• Kvalificere den voldsudsatte persons egen oplevelse (Weih et al., 2019).

Social- og Boligstyrelsen har ifm. et internt notat interviewet en række danske aktører, der anvender SARA og/eller et sammenligneligt værktøj. Aktørerne er positive over for værktøjernes systematiske grundighed og mulighed som fælles forståelses- og referenceramme (Socialstyrelsen, 2022).

Afprøvninger i Canada og Sverige

Der findes også en kortere version af SARA ved navn SARA short version (SARA:SV). SARA:SV er særlig beregnet til, når politiet laver risikovurderinger, mens den længere SARA-V3 egner sig bedre til risikovurdering på socialområdet.

Afprøvningerne af SARA:SV peger på, at:

• risikofaktorerne er relevante
• risikovurderingen bliver specifik ift. den enkelte sag
• værktøjet er nemt for politifolk at anvende (Kropp et al, 2008; Weih et al., 2019).

Viden om effekten af SARA-V3 er begrænset, eftersom SARA ikke er systematisk afprøvet i Danmark. Social- og Boligstyrelsens viden om effekten af SARA bygger på udviklernes positive afprøvninger af SARA:SV i:

• 50 sager fra seks politimyndigheder i Canada
• 283 sager fra Rikspolisstyrelsen i Sverige.

Dertil har Social- og Boligstyrelsen i 2020 og 2021 interviewet danske aktører, der anvender SARA eller et sammenligneligt værktøj. Interviewene tegnede ligeledes et positivt billede.

Kilder

Kropp, P. Randall; Henrik Belfrage & Stephen D. Hart (2008). Vurdering af risiko for samlivsrelateret vold. SARA:SV. Brugervejledning (version 2). Dansk Oversættelse Af Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter i 2017. 

Socialstyrelsen (2022). Internt notat om risikovurderingsværktøjer til vold i nære relationer. Odense: Socialstyrelsen.

Weih, Nathalie; Katrine Bindesbøl Holm Johansen & Helene Oldrup (2019). Risikovurdering af vold i nære relationer. Et inspirationshæfte til fagpersoner. Frederiksberg: Lev Uden Vold.