Barnet med PDA i skolen og samarbejdet med fagprofesionelle

Børn med PDA møder ofte skolen med en grundlæggende angst og en følsomhed over for krav, som kan gøre læring og deltagelse udfordrende. Derfor er der brug for et skræddersyet skoleforløb til det enkelte barns læringsproces.

Tilgangen til skolen og læring hos barnet med PDA kan være præget af stærk angst, ofte for at lave fejl, hvilket påvirker lysten til at gå i skole for en del børn.

Et positivt samspil er altafgørende, når man skal hjælpe et barn med PDA. Et godt match mellem fx en støtteperson eller lærer og barnet er vigtigt. Det er afgørende, at lærer og støtteperson forstår egen rolle, så der skabes et støttende og ikke-fordømmende miljø baseret på tillid og samspil, der fremmer den sociale og følelsesmæssige udvikling hos barnet.

En hvilken som helst metode bør skræddersys til det enkelte barns læringsproces. Det er vigtigt, at der er voksne, der kan yde støtte til barnet og dets familie. Derudover er det vigtigt at sikre, at barnet får støtte til at få et godt forhold til sine jævnaldrende.

Karakteristika og råd i undervisningen

Det er vigtigt at understrege, at disse karakteristika ikke er til stede hos alle børn med PDA.

  • Barnet har ofte meget lavt selvværd og manglende selvtillid i forhold til at engagere sig i aktiviteter. Mange børn med PDA har store forventninger til sig selv og oplever, at de ikke kan indfri deres forventninger til dem selv, hvilket kan påvirke deres selvværd negativt.
  • Barnet har svært ved at reagere på en konstruktiv måde fx bede om hjælp eller en bekræftelse. 
  • Barnet har et ønske om at være lige så god som, eller bedre, end andre, men ser ikke det nødvendige i at lægge den indsats, som det kræver. De kæmper ofte med at forbedre deres evner i et tilfredsstillende tempo.
  • Det kan være vanskeligt for barnet at indgå i kompromisser og imødekomme andres behov.
  • Barnet har et ambivalent forhold til at lykkes og at nyde en erfaring eller aktivitet. Fx kan et barn ødelægge det færdige arbejde, efter at læreren har rost det. Det er, fordi barnet lige i dét øjeblik ikke opfatter rosen som udtryk for noget, der er lykkedes, men for at han eller hun har indordnet sig.
  • Barnet kan vise mangel på præstation og overføring af læring og erfaring. Det kan føre til tilbagefald for barnet efter perioder med fremskridt.
  • Barnet kan gå under radaren, og det kan se ud som om, at barnet er tolerant og har lettere ved at tilpasse sig skolemiljøet. I virkeligheden kan barnet have lukket helt af med at tilegne sig og bearbejde det stof, de undervises i.

Råd og redskaber til fagprofessionelle

  • Individualiseret, mindre direktiv og mere intuitiv læringsstil: For børn med PDA kan meget struktur have en modsat effekt, fordi krav så bliver for åbenlyse.
  • Variation og nye tiltag: Børn med PDA har ofte glæde af en tilgang, der er mindre forudsigelig, tilfører noget nyt til undervisningen og bruger humor. Det er vigtigt, både i skolen og i andre sammenhænge, at skabe en balance mellem at sikre tilstrækkelig forudsigelighed, så barnet føler sig tryg, og bruge nye tiltag og spontanitet for at opnå samarbejde og engagement.
  • Giv flere valg og tillad en større følelse af kontrol for at styrke barnets mestring.
  • Afstemning af egne følelser: Mød barnets frustrerende og forstyrrende adfærd med ro.
  • Variationer i tempo og personlig stil kan gøre barnet interesseret.
  • Det er en god ide at bygge på barnets styrker og interesser, som kan skabe mulighed for tilfældig her-og-nu-læring.
  • Drama og rollespil, fantasi- og forestillingslege kan afpersonalisere krav eller opgaver.
  • Skjul og reducér forventninger og undgå konfrontationer, når det er muligt.
  • Et ”sikkert sted”: Et sted, hvor barnet kan få tid og plads, kan være brugbart, fx hvis barnet kan have en udadreagerende adfærd. Det er en god ide at udvikle strategier, der kan reducere angstniveauet. Afspænding og motion kan også være hjælpsomt.
  • Fleksibilitet og tilpasning: Det, som virker nu, virker måske ikke næste gang.
  • Komplekst sprogbrug: Et præcist sprog kan for børn med PDA opfattes som konfronterende, mens et mere komplekst sprog kan virke forhandlende og skabe spænding hos barnet. Humor kan også bruges til at lokke og motivere barnet.

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her