Det kan påvirke børn meget, hvis deres forældre eller søskende fx har et kognitivt handicap, problemer med rusmidler eller en psykisk lidelse. Børnene er i øget risiko for at opleve en ustabil hjemmesituation, og det kan have stor indflydelse på deres trivsel og fremtidsudsigter.
Social- og Boligstyrelsens viden om børn og unge som pårørende er fordelt i fire indgange: Viden og temaer, sociale indsatser, faglige tilgange samt udgivelser.
Vil du se flere tal om børn som pårørende, så besøg vores data- og rapportbank:
Børn og unge under 18 år, der er i en nær relation til en person i en udsat position, defineres som pårørende. Den nære relation består i, at barnet har en biologisk relation til og/eller bor sammen med vedkommende.
I familier, hvor en forælder eller søskende har alvorlige problematikker, kan børnene være særligt udsatte og deres trivsel påvirket. De kan opleve en utryg og ustabil hjemmesituation, hvor de må navigere mellem uforudsigelige følelser, behov og forventninger, og de kan påtage sig roller og ansvar, der ikke er normalt for børn i deres alder.
Alder og modenhed har indflydelse på, hvordan børn, som er pårørende, oplever og reagerer på deres situation, og hvilke muligheder de har for at give udtryk for deres situation. Det har både betydning for, hvordan man opsporer børn, der kan være i risiko for mistrivsel, og hvordan man sikrer, at de får den rette hjælp og støtte.
Børnenes behov og udfordringer er tæt knyttet til den samlede situation i familien og dens dynamik. Derfor skal der være en opmærksomhed på, om der er børn i hjemmet, som skal inddrages, når der er kontakt med voksne bl.a. på det sociale voksenområde, i psykiatrien og lignende.
Ved at inddrage hele familien, kan man opnå en helhedsorienteret og bæredygtig løsning, der tager hensyn til alle familiemedlemmers behov og udfordringer.
Børn, som er pårørende, kan opleve en række problematikker, som kan spænde vidt ift. alvor, varighed og intensitet. Nogle problematikker rækker ind i voksenlivet og kan have langvarige konsekvenser:
Tidlig opsporing og rettidig indsats er afgørende for at forebygge langvarige skader. Fagpersoner i kontakt med børnene bl.a. sundhedspleje, dag- og fritidstilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle i at identificere børn i mistrivsel.
Sundhedsplejerske, pædagoger, lærere og skoleledere er ofte blandt de første, der opdager tegn på mistrivsel. De har en unik mulighed for at:
På voksenområdet kan fagprofessionelle i behandlingspsykiatrien, på misbrugsområdet og/eller i behandlingen af livstruende sygdomme og på socialområdet være opmærksomme på, om der er børn i hjemmet, der kan have behov for støtte.
Nogle beskyttende faktorer kan mindske de negative konsekvenser af at være barn som pårørende, og det kan give mening at have fokus på dem i arbejdet. Disse inkluderer:
Se også oversigt over forebyggende og støttende indsatser til børn og unge
