Håndbogen er et redskab til at udvikle sociale indsatser på baggrund af elementer i en lovende praksis. Håndbogen giver inspiration til, hvordan arbejdet med at vidensbasere og videreudvikle indsats og praksis kan systematiseres til gavn for børn, unge, familier eller voksne, som er udsatte eller har et handicap.
Formålet med håndbogen er at understøtte den udvikling, der allerede er i gang på sociale tilbud og i andre kommunale foranstaltninger. Den henvender sig til ledere og medarbejdere, der har det daglige ansvar for at udvikle og sikre kvaliteten af de sociale indsatser i kommuner og på sociale tilbud.