Anbefaling 4: Kortlæg barnets eller den unges fællesskaber, relationer og livshistorie

Et skift til et nyt anbringelsessted betyder, at barnets eller den unge hverdagsliv skal udfolde sig i et nyt hjem. Samtidig kan dette skift betyde, at andre dele af barnets eller den unges liv ændres, fx dag- eller skoletilbud, afstand til venner, fritidsaktiviteter eller andet netværk. Skiftet vil ofte medføre, at barnet eller den unge kan få svært ved at opretholde eksisterende relationer, samtidig med at nye relationer skal etableres.

Skift i anbringelsen er derved ofte medvirkende årsag til, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, oplever at have færre nære og stabile relationer til både voksne og jævnaldrende venner og til, at deres sociale netværk bliver svækket.24 Det er vigtigt for barnet eller den unge både på kort og lang sigt, da forskning viser, at dét at have et netværk og have personer omkring sig, man har tillid til, er afgørende for børn og unges trivsel og sociale integration.

Overlevér barnets eller den unges livshistorie, så den ikke går tabt

Børn eller unge, der skifter anbringelsessted, har særligt brug for de holdepunkter, som relationer og sociale fællesskaber kan udgøre. De har brug for mennesker i deres liv, som kan bidrage til deres selvfortælling og identitetsskabelse og understøtte en sammenhængende og nuanceret livshistorie.

Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet eller den unge har en undersøgende tilgang til deres oplevelser af de positive sider af livshistorie, ressourcer og identitet, så de voksne kan bidrage til, at den positive del af barnets eller den unges historik styrkes og fastholdes i overgangen fra et anbringelsessted til et andet.

Overlevering af viden om sociale relationer og dagligdag understøtter oplevelsen af kontinuitet

Erfaring viser, at essentiel viden om barnets eller den unges relationer og sociale fællesskaber ofte går tabt, når de skifter anbringelsessted. Det er derfor afgørende, at de voksne – både forældre, familie, dagtilbud, skole, netværk, fritidsliv og fagprofessionelle – tager ansvar for at overlevere viden om barnets eller den unges relationer og sociale netværk. Her er det vigtigt ikke at overse digitale fællesskaber, som for mange børn og unge fylder på godt og ondt i deres liv, men ikke altid er tydelige for de voksne. Det vil i mange tilfælde både være relevant at overlevere viden om, hvilke digitale fællesskaber barnet eller den unge profiterer af, og om de har behov for støtte til at navigere hensigtsmæssigt i det digitale liv.

Forældre og det afgivende anbringelsessted har viden om barnet eller den unge, som er væsentlig at bære videre. Overlevering af viden om barnets eller den unges dagligdag, herunder fritidsinteresser, hverdagsrutiner og hjemmemiljø, bidrager både til oplevelsen af kontinuitet og af en sammenhængende identitet. Både børn og unge selv, forældre og anbringelsessteder peger på, at barnet eller den unge føler sig mere hørt og kendt af de nye voksne i forbindelse med skift, når der er overleveret viden om deres hverdag, ressourcer, udfordringer, håb og ønsker fra personer, som kender dem godt.

Hjælp og støtte er afgørende for børns og unges mulighed for at opretholde relationer

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har brug for støtte til at opretholde relationer, fx til venner, det tidligere anbringelsessted, forældre eller til anden familie. Støtten er væsentlig for at sikre, at barnet eller den unge kan fastholde eller etablere langsigtede relationer, som kan bæres med ind i voksenlivet.

Særligt relationen til søskende kan blive overset i forbindelse med et skift. Kontakten til søskende har stor betydning, da de ofte deler fælles oplevelser og en fælles livshistorie, som kan være en støtte i skiftet og i barnets eller den unges oplevelse af sammenhæng i sit liv. 

Ved skift til et nyt anbringelsessted sker der ofte også skift til nyt dagtilbud eller ny skole. Særligt skoleskift er ofte sårbare og kalder på støtte i forhold til barnets eller den unges sociale relationer. Unge, som har erfaring med skift i anbringelse, peger på, at det er vigtigt at få mulighed for at sige ordentligt farvel til klassekammerater, få hjælp til at bibeholde relationer og blive hjulpet godt på vej ind i nye fællesskaber.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør understøtte, at sagsbehandlingen har fokus på at sikre barnets eller den unges hverdagsliv og livshistorie i et længere perspektiv ved at:

• sikre, at der i sagsbehandlingen arbejdes med understøttende redskaber og arbejdsgange til at kortlægge barnets eller den unges netværk, og at denne viden aktivt bruges til at understøtte barnets eller den unges livshistorie og relationer.
• sikre, at medarbejderne har viden om børn og unges digitale liv, og hvordan det kan udgøre en arena for sociale fællesskaber.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør have fokus på at dokumentere og sikre overlevering af barnets eller den unges hverdagsliv, livshistorie og relationer i forbindelse med et skift ved at:

• samarbejde med barnet eller den unge om at kortlægge relationer og sociale fællesskaber (fx i dag- eller skoletilbuddet, fritidslivet og digitalt) tidligt i forbindelse med planlægningen af skiftet. Barnets eller den unges egen oplevelse af de vigtigste relationer bør vægtes højt.
• sikre, at barnets plan/ungeplanen indeholder oplysninger om de vigtige relationer for barnet eller den unge og de sociale fællesskaber, de indgår i.
• sætte rammerne for, hvordan det afgivende anbringelsessted kan indgå i overgangen ved fx at følge barnet eller den unge til fritidsaktiviteter i en periode, indtil aftaler med det nye anbringelsessted er på plads.

Børne- og ungerådgiveren kan også med fordel sikre fastholdelse af barnets relationer ved at:

• aftale, hvilke nære voksne og fagpersoner der har ansvar for at støtte barnet eller den unge i at opretholde kontakten i overgangen og fremover.
• sikre hyppig dialog med barnet eller den unge i ugerne efter et skift, hvor der ved opfølgning på trivsel er særligt fokus på, om barnet eller den unge har tilstrækkelig støtte til at bibeholde vigtige relationer.
• sørge for at lave konkrete aftaler med de nære voksne (familie, netværk, frivillige og ansatte på anbringelsessteder) om, hvordan barnet eller den unge fx kan blive fulgt til fodbold eller besøge tidligere skolekammerater.

Anbringelsessteder

Ledelsen

Ledelsen bør understøtte anbringelsesstedets aktive involvering i planlægningsprocessen ved at:

• sikre personaleressourcer både som afgivende og modtagende anbringelsessted til at støtte barnet eller den unge i overgangen med at bibeholde relationer og sige farvel/goddag til venner, netværk og andre sociale fællesskaber, som har betydning for barnet eller den unge.

Plejeforældre og medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal videregive et barn eller en ung:

Voksne på det afgivende anbringelsessted kan være en vigtig støtte for barnet eller den unge i overgangen og bør derfor deltage aktivt i at bringe viden om barnets eller den unges livshistorie, relationer og sociale fællesskaber videre til det nye anbringelsessted.

Plejeforældre og medarbejdere på børne- og ungehjem, der modtager et barn eller en ung:

Voksne på det modtagende anbringelsessted bør tage ansvar for at integrere barnet eller den unge i den nye sammenhæng, samtidig med at barnets eller den unges eksisterende relationer skal fastholdes ved at:

• introducere barnet eller den unge i lokale fællesskaber og i miljøet uden for anbringelsesstedet og samarbejde med det afgivende anbringelsessted om, hvordan dette gøres på en måde, der sikrer kontinuitet.
• sikre, at væsentlig viden og fortællinger om barnets eller den unges livshistorie kommer med i skiftet i samarbejde med børne- og ungerådgiver, det tidligere anbringelsessted, netværk og barnet eller den unge selv.
• bidrage med viden om barnets eller den unges relationer og fællesskaber i opfølgningen med børne- og ungerådgiveren, herunder redegøre for, hvordan man har sikret kontinuitet i barnets eller den unges relationer og sociale fællesskaber, og sammen med rådgiveren samt barnet eller den unge vurdere, om aftalerne om støtte til opretholdelse af relationer bør justeres.

Dagtilbud/skole/uddannelsestilbud

Ledelsen

Ledelsen bør understøtte, at medarbejderne har mulighed for at bidrage til at støtte barnets eller den unges relationer i overgangen ved at:

• sikre, at der i samarbejde med børne- og ungerådgiver, barnet eller den unge og forældre eller andre nære voksne indgås aftaler med barnets eller den unges nye dag- eller skoletilbud om, hvordan viden om relationer og sociale fællesskaber overleveres.
• sikre, at det er muligt for medarbejderne at deltage i at støtte barnets eller den unges relationer i overgangen til et nyt dagtilbud eller skoletilbud, når der fx skal siges farvel og velkommen.

Pædagogisk personale

Pædagoger og lærere har viden om barnet eller den unge og de sociale fællesskaber i dagtilbud og skole, som de er en del af, og de bør derfor bidrage med denne viden i overgangen og fx arrangere, hvordan der siges farvel og velkommen.

Civilsamfund

Barnets eller den unges støtteperson, mentor eller venskabsfamilie

De kan bidrage i processen med skift til et nyt anbringelsessted ved at:

• påtage sig ansvar for at støtte barnet eller den unge i at opretholde kontakt til vigtige relationer eller sociale fællesskaber, fx ved at opmuntre til fortsat deltagelse i fritidsaktiviteter eller rent praktisk at følge barnet eller den unge til aftaler og aktiviteter.
• tale med barnet eller den unge om, hvordan man bedst kan støtte i overgangsperioden, hvis skiftet i anbringelse også indebærer et skift af venskabsfamilie eller støtteperson.

• Familierådslagning kan anvendes til at inddrage barnets eller den unges netværk i beslutninger. Beslutningsmodellen kan bidrage til, at netværket forpligter sig til at understøtte relationer, fx ved at hjælpe med at køre til svømning, besøge det gamle anbringelsessted eller på anden vis bidrage til barnets eller den unges nye hverdagsliv.
• En livshistoriebog kan udarbejdes af den afgivende plejefamilie eller anbringelsessted sammen med barnet eller den unge. Formålet er at forholde sig til barnets eller den unges livshistorie, der både indeholder gode og dårlige oplevelser. Der kan også udarbejdes netværkstegninger eller genogrammer for at forbinde det liv, barnet eller den unge har haft tidligere, med det liv, de har nu. Forældre eller barnets eller dens unges øvrige netværk kan være med til at finde vigtige ting og billeder, som binder barnets eller den unges liv sammen, ligesom der kan genskabes kontakt til personer, som de tidligere har haft kontakt til. Bogen kan videregives af det afgivende anbringelsessted samt dagtilbud og skole.
• Netværkskort og genogrammer kan anvendes til sammen med barnet eller den unge at afdække, hvilke relationer der er særligt vigtige. Det hjælper både børne- og ungerådgiver og barnet eller den unge selv med at visualisere netværk og familie, som kan hjælpe i skiftet.
• Hjemmesiden: Genvej – til dit barns digitale liv indeholder viden om børn og unges digitale liv og konkrete råd til nære voksne, som også er relevant for ansatte på anbringelsessteder og plejeforældre. Siden giver inspiration, øvelser, konkrete råd og viden om en lang række emner og problematikker, som børn og unge måtte støde på online såsom digital mobning, digitale krænkelser, influencere og reklamer, gaming, sociale medier og digitale fællesskaber.
• Peer-to-peer-tilgange kan anvendes for at støtte barnet eller den unge i at etablere en positiv livshistorie om sig selv ved at kunne spejle sig i andre anbragte unge. Peer-to-peer-fællesskaber kan bidrage til et fællesskab om at hjælpe og skabe værdi for hinanden. Foreningen DAV arbejder fx med peer-to-peer-netværk.