Anbefaling 9: Indhentning af oplysninger om barnets eller den unges og familiens forhold.

Det er nødvendigt at indsamle oplysninger om barnets eller den unges og familiens forhold for at kunne udføre en socialfaglig analyse, lave socialfaglige vurderinger og træffe afgørelser eller beslutninger i en sag. Ifølge de forvaltningsretlige principper skal en sag oplyses tilstrækkeligt, men ikke mere, end formålet tilsiger – der skal derfor ikke indhentes oplysninger, der ikke er relevante for problemstillingen i den faglige udredning.

Barnets eller den unges og familiens forhold skal undersøges i et omfang, der svarer til barnets eller den unges og familiens problematikker og formålet med udredningen. Det betyder, at omfanget af oplysninger skal modsvare problemstillingens kompleksitet. Til en afdækning skal der således indhentes viden fra fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, mens der i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse kan genereres ny viden, fx i form af forældrekompetenceundersøgelser.

Oplysninger om barnets eller den unges situation og forhold kan indhentes både mundtligt og skriftligt. Uanset om oplysninger indhentes via samtaler, netværks- eller statusmøder eller som skriftlige udtalelser og statusser, er det vigtigt, at du tydeligt kommunikerer, hvilke konkrete forhold om barnet eller den unge og eventuelt familien du ønsker belyst fra eksempelvis skole, sundhedsvæsen m.fl.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Vurdere, om underretter skal kontaktes for en uddybning af underretningen. Det vil bero på, hvor oplyst og beskrivende underretningen er. I nogle tilfælde kan der være behov for at få underretter til at uddybe bekymringen, fx med konkrete eksempler.
  
  
• Inddrage barnet eller den unge og forældrene, således at der også indhentes oplysninger og perspektiver fra dem, som sagen drejer sig om. Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om du taler med forældrene alene eller sammen med barnet eller den unge, og om du taler alene med barnet eller den unge.
  Indhente aktuelle og relevante oplysninger fra fx daginstitution, skole og sundhedsvæsen. Hvis der er tale om et barn eller ung, der allerede modtager støtte eller er anbragt, vil disse oplysninger også være relevante.
  
  Du skal præcisere, hvilke områder der ønskes viden om, således at der kun indhentes oplysninger, som er relevante, og hvad fristen for returnering af oplysningerne er, så den faglige udredning ikke bliver forsinket som følge af lang svartid. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan du indhente oplysninger uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

• ICS-skabelonen ”Indhentning af oplysninger” kan anvendes til indhentning af oplysninger. Skabelonen er udarbejdet, så fagpersonen kan udfylde den uden forudgående kendskab til ICS. Tragtmodellen og ICS-trekanten kan bruges til at sortere i den viden, der er om barnet eller den unge og familien, samt til at finde ud af, om der mangler viden.
  
  
• Dialogbaserede underretninger kan være en metode til at skabe et godt samarbejde mellem børne- og ungerådgiver, skole eller daginstitution og barnet eller den unge og forældrene. I den dialogbaserede underretning kan man dele viden og skabe relationer mellem forældre og fagprofessionelle, som man ikke kan ved en skriftlig underretning.
  
  
• Netværksmøder kan være en god og effektiv måde til at indhente information om barnet eller den unge. Netværksmødet kan være med til at skabe et nuanceret billede af barnets eller den unges trivsel og adfærd.