Læs mere
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til kvalitet i sagsbehandlingen – børn, unge og familier i udsatte positioner'.
Afdæk og inddrag barnets eller den unges og familiens private og professionelle netværk, så der tidligt skabes et tæt samarbejde og fælles forståelse af barnets eller den unges og familiens situation.
Netværket omkring et barn eller ung har unik viden, erfaring og ressourcer, som kan være hjælpsomt for familien og for din sagsbehandlingsproces. Det private netværk er gennemgående i barnets eller den unges liv og vil også være der, når børne- og ungerådgiveren forlader barnets eller den unges liv igen.
Det professionelle netværk kan bestå af fx barnets eller den unges lærer, forældrenes beskæftigelsesrådgiver eller andre, der som en del af deres arbejde er i kontakt med barnet, den unge eller familien. Som oftest vil det professionelle netværk også have kontakt med barnet eller den unge, efter deres sag hos kommunen er afsluttet.
Det private og det professionelle netværk vil have kendskab til og relation med barnet eller den unge eller familien i forskellige kontekster. Derfor skal du altid, i samarbejde med barnet eller den unge og familien, afdække deres private og professionelle netværk. Det er forskelligt, hvem der indgår i det enkelte barns eller den enkelte unges netværk, og det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd eller geografisk nærhed, der afgør, hvem barnet eller den unge ser som en del af sit netværk.
Det private og professionelle netværk kan både bidrage med vigtig viden om barnet eller den unge og familien, være en del af at etablere de rigtige løsninger, og de kan i høj grad bidrage til, at der skabes et trygt rum for inddragelse af det enkelte barn eller den enkelte unge. Det tværfaglige samarbejde med fx sundhedspleje, dagsinstitution og skole spiller også en væsentlig rolle.
Det professionelle netværk har viden om barnets eller den unges trivsel og udvikling i hverdagslivet, og det vil derfor være betydningsfuldt, at de indgår i samarbejdet om løsning af barnets eller den unges eller familiens udfordringer.
Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til kvalitet i sagsbehandlingen – børn, unge og familier i udsatte positioner'.