Anbefaling 16: Samtale med barnet eller den unge forud for opfølgningsmøder

Barnets eller den unges perspektiver og ønsker skal også inddrages i opfølgningen, så de hele vejen igennem deres forløb får indflydelse på forhold, der vedrører dem selv. Det indebærer, at barnets eller den unges synspunkter og holdninger ikke alene afdækkes og beskrives, men også afspejles i de faglige vurderinger, i afgørelser og de beslutninger, der træffes i opfølgningsfasen, jf. anbefaling 3 om afdækning og anvendelse af barnets eller den unges perspektiv.

Som led i opfølgningsmøder bør der derfor altid være en samtale med barnet eller den unge alene, hvor I taler om barnets eller den unges egne oplevelser. Dermed sikrer du, at du får inddraget barnets eller den unges perspektiv, hvis barnet eller den unge måske ikke kan eller ønsker at deltage i mødet. Opfølgningsprocessen fastlægges efter det konkrete behov, så omfanget af opfølgningen løbende tilpasses udviklingen i barnets eller den unges og familiens situation.

Som tidligere beskrevet bør du være opmærksom på den loyalitetskonflikt, der kan opstå hos børn eller unge, som gør det vigtigt at sikre dialog, kommunikation og inddragelse af barnet eller den unge uden forældres eller netværkets tilstedeværelse og gerne med forældrenes opbakning til samtalen foran barnet eller den unge. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du forbereder barnet eller den unge og følger op på samtalen. Se nærmere herom under anbefalinger til inddragelse af barnet.

Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:

• Planlægge og reflektere over, hvordan du tilrettelægger og gennemfører samtaler om opfølgning med barnet eller den unge. Du bør overveje:
  
  Formålet med mødet, og hvad du har behov for at få ud af det.
  
  Hvilke hensyn der bør tages til barnets eller den unges alder, modenhed, ressourcer, eventuelle funktionsnedsættelser eller andre helbredsmæssige forhold eller sproglige, kulturelle eller religiøse opmærksomheder.
  
  Hvordan du skaber de bedste rammer for samtalen med udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge.
  
  Hvordan rollefordelingen bør være.
  
  Hvordan opfølgningen fremadrettet tilrettelægges.
  
  
• Forberede barnet eller den unge på samtalen. Det er vigtigt, at du hjælper barnet eller den unge til at dele sit perspektiv og oplevelser. Du bør forberede barnet eller den unge på:
  
  Formålet med opfølgningsmødet, og hvad der sker bagefter.
  
  Hvem der træffer afgørelser og beslutninger, som kan have betydning for barnet eller den unge.
  
  Hvad barnet eller den unge har mulighed for at få indflydelse på, og hvordan de oplysninger, barnet eller den unge giver, bruges i det videre forløb.
  
  Om retten til at have en bisidder med til opfølgningsmødet.
  
  
• Tilrettelægge samtalen, så barnet eller den unge kan komme til orde med sine synspunkter og holdninger. Det kan kræve, at du måske går en tur med barnet eller den unge eller anvender legetøj i samtalen. Du kan også gøre brug af grafisk facilitering til at tegne samtalen og referatet. Det kan også være, at samtalen kan foregå online.
  
  Hvis du vurderer, at en samtale ikke er en egnet kilde til viden – fx hvis der er tale om et spædbarn eller et barn eller en ung med begrænset sprog, kan du fx observere barnet eller den unge i forskellige kontekster.

• Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv har udarbejdet en række værktøjer med udgangspunkt i Laura Lundys model for børneinddragelse. Disse kan bruges til at tilrettelægge sagsbehandlingen med et fokus på inddragelse af barnet og den unge.