Social støtte i overgangen til job

Målgruppen for Social støtte i overgang til og fastholdelse af job er udsatte ledige, der har brug for støtte i den kritiske overgang fra ledighed til job.

Målgruppen for Social støtte i overgang til og fastholdelse af job er udsatte ledige, dvs. ledige med komplekse og sammensatte udfordringer, herunder psykiske og fysiske funktionsnedsættelser eller sociale problemer.

I projektet blev målgruppen af udsatte ledige afgrænset til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med mindst et års ledighed. For at tilstræbe en så repræsentativ indsatsgruppe som muligt, blev et givent antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere inden for hver kommune tilfældigt udvalgt som potentielle deltagere. Herefter havde kommunerne mulighed for at frasortere borgere, der allerede deltog i en virksomhedsrettet indsats, borgere i fængsel og borgere, der af helbredsmæssige årsager ikke kunne deltage i indsatsen.

Målgruppens karakteristika:

Projektets indsatsgruppe var karakteriseret ved:

• Køn. Der var en lille overvægt af kvinder (54 pct.). Deltagerne var i gennemsnit 45 år, da de startede i indsatsen.
• Etnicitet. 19 pct. af borgerne i indsatsgruppen var ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mens 76 pct. var etniske danskere.
• Uddannelsesniveau. Indsatsgruppen var karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau. 57 pct. havde grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse, mens 7 pct. havde en videregående uddannelse.
• Handicapydelse. 7 pct. af borgerne i indsatsgruppen har modtaget en handicapydelse inden for 2 år, før de begynder i indsatsen. For den generelle befolkning gælder det 5 pct.
• Tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagerne havde været uden for det ordinære arbejdsmarked i lang tid. De havde i gennemsnit været på uafbrudt kontanthjælp i over fem år op til indsatsen, og i en periode på to år op til indsatsen havde borgerne i gennemsnit været på kontanthjælp i 93 pct. af tiden, mens de havde været i beskæftigelse i 2 pct. af tiden.

I Social støtte i overgang til og fastholdelse af job tilbydes udsatte ledige en koordineret og integreret social- og beskæftigelsesrettet indsats, der skal hjælpe borgeren med at få og fastholde et job.

Indsatsen i Social støtte i overgang til og fastholdelse af job tager afsæt i ”job først-tilgangen” (supported employment), hvor udsatte ledige får hjælp til hurtigt at komme ind på en arbejdsplads, der passer til den enkeltes ønsker og behov. Sideløbende får borgeren intensiv og tidsafgrænset social støtte efter den vidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i overgangen til beskæftigelse.

Der er udviklet en samlet indsatsmodel, der sikrer en koordineret og integreret indsats med jobfokus og støtte i overgangen til beskæftigelse. Modellen består af seks kerneelementer som skitseret i nedenstående figur.

Læs mere om de seks kerneelementer her.

Critical Time Intervention (CTI)

I indsatsen modtager borgeren støtte fra en mentor eller bostøtte, der er uddannet i den recovery-orienterede og vidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI). CTI-metoden er en fleksibel, intensiv og tidsafgrænset indsats, der anvendes til udsatte borgere, der har behov for støtte i særlige kritiske overgange, her i overgangen fra ledighed til beskæftigelse.

CTI-metoden er kendetegnet ved individuelt tilpassede forløb:

• der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
• der er tidsbegrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus
• der er funderet på et empowerment- og recovery-orienteret perspektiv.

CTI-forløbet er opdelt i tre lige lange faser. Varigheden af faserne afhænger af, om støtten gives efter lov om social service eller lov om aktiv beskæftigelse.

Find en manual til brug af CTI i overgangen fra ledighed til beskæftigelse på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Læs mere om metoden CTI

Implementering af Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job forudsætter, at der er fokus på organisering, ledelse, kompetencer og udvikling af et fælles mindset på tværs af social- og beskæftigelsesområdet.

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job er udviklet af Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og afprøvet i fem danske kommuner i 2018-2020.

Forudsætninger for implementering

Rambøll har i 2021 udarbejdet en evaluering af Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job, herunder kommunernes implementering af indsatsen. Evalueringen peger på, at det i implementeringen er vigtigt at have fokus på fire centrale vilkår:

• Et fælles mindset
• Organisering, der understøttet et tværgående samarbejde
• En stærk bevidsthed og kompetencer i egen faglighed
• Et tværfagligt ledelsesfokus og -opbakning.

 Evalueringen peger på seks opmærksomhedspunkter i implementeringen af indsatsmodellens kerneelementer:

1. Tværfaglig og helhedsorienteret opstart med borgeren.
2. Individuel plan med definition af borgerens mål for en hverdag med job.
3. Løbende tværfaglig opfølgning på individuelt plan.
4. Individuelt virksomhedsmatch med fokus på borgerens mål for en hverdag med job.
5. Støtte til mestring af en hverdag med job (CTI-støtte).
6. Fokus på ordinære timer og progression i virksomhedspraktik (arbejdsaftale).

Læs mere

Find evalueringen om social støtte på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Evalueringen viser, at en koordineret og jobrettet indsats hjælper flere udsatte ledige i job og øger deres trivsel.

Rambøll har udarbejdet en evaluering af projekt Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job, der bl.a. belyser effekterne af indsatsen.

Evalueringens hovedkonklusioner er, at flere borgere kommer i job, og at borgerens trivsel øges.

Læs mere

Læs mere i evalueringen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Flere borgere kommer i job

Evalueringens hovedkonklusioner er bl.a., at indsatsen har en positiv, signifikant effekt på, at borgerne kommer i både ordinær beskæftigelse og støttet beskæftigelse, såsom fleksjob og løntilskud.

Indsatsen har desuden en positiv, signifikant effekt på borgernes deltagelse i virksomhedsrettet indsats. Eksempelvis har 80 pct. af indsatsgruppen sammenlignet med 41 pct. af kontrolgruppen deltaget i en virksomhedsrettet indsats.

Figur over borgernes afgangsrater til ordinær beskæftigelse

Borgerens trivsel øges

Borgerne oplever en højere trivsel. I løbet af indsatsperioden stiger borgernes trivsel i gennemsnit. Evalueringen finder en positiv sammenhæng mellem borgernes overgang til job og udvikling i borgernes trivsel, arbejdsmarkedsparathed og tro på egne evner. Isoleret set ses der dog ikke en stigning i indsatsgruppen arbejdsmarkedsparathed eller tro på egne evner.

En evaluering fra 2021 viser, at Social støtte i overgang til og fastholdelse i job medfører økonomiske gevinster, der skyldes et fald i socialpædagogisk støtte og en stigning i borgernes arbejdsmarkedstilknytning. Samtidig er der betydelige omkostninger ved indsatsen som følge af den intensive støtte.

Der er udarbejdet en økonomisk analyse af indsatsmodellen i Social støtte i overgang til og fastholdelse i job.

Omkostninger

De gennemsnitlige etableringsomkostninger ved indsatsen dækker over kompetenceudvikling af medarbejdere og omkostninger forbundet med administrative opgaver.

Indsatsens omkostninger dækker bl.a. over omkostninger forbundet med administrative opgaver, der er relateret til den løbende drift af indsatsen samt tids- og ressourceforbruget forbundet med både den virksomhedsrettede indsats og CTI-støtten.

Økonomiske resultater

I evalueringen opstilles fire scenarier for indsatsens økonomiske nettoresultater. Hvert scenarie repræsenterer en arketype på en borger, som oplever forskellig effekt af indsatsen.

I beregningerne af scenarierne indgår en række inputs og antagelser, herunder indsatsens omkostninger, indsatsens effekt og indsatsens langsigtede resultater, dvs. ændringer i borgernes aktiviteter og ydelser i form af socialpædagogisk støtte, kontanthjælp og skatteindtægter som følge af beskæftigelse.

Et væsentligt forbehold ved beregningen er, at der ikke er medregnet sparede omkostninger til indsatser, der bortfalder, når deltagerne modtager indsatsen, fx indsatser på beskæftigelses- og sundhedsområdet. I eksempelberegningen tages der desuden ikke højde for værdien af øget trivsel eller livskvalitet for borgerne.

Læs mere

Læs mere om de økonomiske resultater i evalueringen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside