Der er generelt en stigning i personer med udviklingshæmning, hvortil der også er en stigning i personer med udviklingshæmning, som bliver ældre og dermed også flere personer med udviklingshæmning og demens.
Mennesker med udviklingshæmning har ofte et behov for vejledning og støtte til at håndtere hverdagen. I takt med den stigende alder sker der yderligere funktionstab, og behovet for hjælp og vejledning øges.
Den hjælp, som det ældre og demente menneske med udviklingshæmning tilbydes, skal stadig understøtte muligheden for, i videst mulige omfang, at tage ansvar for sit eget liv. Hjælpen skal gives med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og til at leve et værdigt liv. Det stiller andre krav til den pædagogfaglige og sundhedsfaglige indsats.
Demens hos personer med udviklingshæmning
Idet gennemsnitslevealderen for den samlede befolkning er stigende, vil andelen af personer med demens ligeledes vokse. Det gør sig også gældende for mennesker med udviklingshæmning. Kombinationen af demens og udviklingshæmning stiller særlige krav til personale og omgivelser.
De fire oftest forekommende typer af demens i den samlede danske befolkning er:
- Alzheimers demens
- Vaskulær demens
- Lewy Body demens
- Frontotemporal demens (FTD).
Disse typer af demens forekommer også hos mennesker med udviklingshæmning. Særligt hos mennesker med Downs Syndrom ses der dog en hyppigere forekomst af Alzheimers demens samtidig med en tidligere debut.