Følger hos børn i alderen 0-5 år

Et lille barn med erhvervet hjerneskade vil have brug for øget støtte og opmærksomhed for at kunne opnå bedst mulig udvikling. Det er væsentligt at kende til eventuelle følger og senfølger.

Mindre børn kan i nogle tilfælde komme sig hurtigt efter en ulykke eller sygdom, der kan forårsage hjerneskade. Man skal i så fald være opmærksom på andre mere usynlige følger. Barnets udviklingsprofil kan efter en hjerneskade fremstå forskelligt i forhold til specifikke udviklingsområder fx kognitivt, socialt og motorisk. Der skal derfor være en opmærksomhed ved ændret eller forsinket udvikling, som kan være udtryk for følgevirkninger efter hjerneskaden.

Du kan læse mere om specifikke følgevirkninger af hjerneskaden nedenfor:

Mentale funktionsnedsættelser

Barnet kan have kognitive vanskeligheder og derved behov for øget tid til indlæring af nye færdigheder.

Det kan have vanskeligheder med at lære af sine erfaringer og sværere ved at planlægge og overskue aktiviteter i hverdagen.

Sproglige funktionsnedsættelser

Barnet kan have kommunikative vanskeligheder og derved svært ved at formulere sig og ved at forstå det, der bliver sagt.

Det kan have svært ved at sætte sætninger rigtigt sammen og finde de rigtige ord, ligesom der kan være problemer med at forstå forhold mellem ord i sætninger.

Barnet kan i fællesskaber være udfordret af ikke at forstå en kollektivt givet besked og vil derfor ikke reagere efter hensigten.

Motoriske funktionsnedsættelser

Barnet kan have observerbare fysiske balance- og bevægelsesudfordringer, som kan påvirke dets evne til at indgå i lege og læringsaktiviteter.

Der kan også være mere usynlige sensoriske følger, som i lige så høj grad kan påvirke barnets dagligdag.

Syns-, høre, lugte, smags, labyrint- og ligevægts, berørings- og føle- samt bevægelsessansen kan være påvirket, og barnet kan have svært ved at sortere i de sanseinput, det får. Det kan resultere i ubehag og/eller overstimuleringer, som kan være usynlige for omgivelserne.

Udtrætningsproblematikker

Barnet kan have nedsat energi, tempo og øget træthed.

Barnet kan have behov for flere gentagelser og øget tid til indlæring. Ligesom dets modtagelighed for sanseindtryk kan være påvirket, og der derved kan være brug for at justere dets vågenhed (arousal) i aktiviteter.

Aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger

Barnet kan være udfordret på at kunne afstemme dets aktivitetsniveau til omgivelserne. Det kan derfor opleves at være impulsiv og omkringfarende, eller omvendt være passiv og sløv.

Det kan have en anderledes og mere umoden udforskning af verden end sine jævnaldrende, fx ved stadig at udforske ved at putte ting i munden.

Barnets ændrede evne til at kontrollere adfærd og følelser kan resultere i ændret evne til at indgå i sociale relationer. Jævnaldrende børn kan fx reagere på barnets uforudsigelige adfærd ved ikke at ville lege med dem.