En ung, der enten som yngre barn eller senere pådrager sig en erhvervet hjerneskade, kan få tiltagende sociale og faglige problemer i skolen.
Eksekutive funktioner
De såkaldte eksekutive funktioner (også kaldet hjernens kaptajn-funktion), der især modnes i teenageårene, kan være påvirket af hjerneskaden. Det ses blandt andet ved, at den unges evner til at tage initiativ, planlægge, vurdere og kontrollere egen adfærd måske ikke udvikles alderssvarende.
Den unges vanskeligheder kan forveksles med teenageagtig dovenskab, ugidelighed eller dårlig opdragelse. Velbevarede evner kan forvirre billedet, så det ikke er entydigt, at den unge har specifikke vanskeligheder. Nogle børn og unge med erhvervet hjerneskade kan endvidere have en forandret virkelighedsopfattelse og/eller manglende indsigt i egen situation.
Du kan læse mere om specifikke følgevirkninger nedenfor: