Følger hos unge i alderen 13-18 år

En ung med erhvervet hjerneskade vil have brug for øget støtte og opmærksomhed for at kunne opnå bedst mulig udvikling. Det er væsentligt at kende til eventuelle følger og senfølger.

En ung, der enten som yngre barn eller senere pådrager sig en erhvervet hjerneskade, kan få tiltagende sociale og faglige problemer i skolen.

Eksekutive funktioner

De såkaldte eksekutive funktioner (også kaldet hjernens kaptajn-funktion), der især modnes i teenageårene, kan være påvirket af hjerneskaden. Det ses blandt andet ved, at den unges evner til at tage initiativ, planlægge, vurdere og kontrollere egen adfærd måske ikke udvikles alderssvarende.

Den unges vanskeligheder kan forveksles med teenageagtig dovenskab, ugidelighed eller dårlig opdragelse. Velbevarede evner kan forvirre billedet, så det ikke er entydigt, at den unge har specifikke vanskeligheder. Nogle børn og unge med erhvervet hjerneskade kan endvidere have en forandret virkelighedsopfattelse og/eller manglende indsigt i egen situation.

Du kan læse mere om specifikke følgevirkninger nedenfor:

Kognitive vanskeligheder kan få den unge til at fremstå doven og uengageret, hvilket fx kan ses ved, at de ikke kommer i gang eller ikke får fuldført opgaver.

De har typisk problemer med at koncentrere sig, huske og fastholde opmærksomhed på en opgave, ligesom de kan have svært ved at få overblik og tænke abstrakt.

Den unge med erhvervet hjerneskade kan netop være meget konkret tænkende. Den unge går måske i baglås over nye og komplicerede opgaver og har sværere ved at arbejde selvstændigt med opgaver end jævnaldrende.

Evnen til at tage hensyn til flere synspunkter kan svigte, ligesom dømmekraft og kontrol af adfærd kan volde problemer.

Den unge kan have rent sproglige problemer, fx med at finde de rette ord i den rette sammenhæng eller med at tale og at forstå fx ironi, ordspil eller tvetydigheder. Nogen kan også have problemer med at følge andres perspektiv i en samtale, og nogen kan have svært ved at føre en samtale.

Ofte ser man, at den unge kan falde fuldstændig fint ind i sprogtonen og kan tale som de andre unge i gruppen, men når den unge skal skrive en stil, kan der opstå vanskeligheder.

Den unge kan også have andre kommunikative vanskeligheder, der fx kan skyldes, at den unge har svært ved at rumme mange beskeder på én gang.

Nogle unge med erhvervet hjerneskade har synlige problemer med balancen eller har andre bevægelsesmæssige problemer. Der kan også være usynlige sansemæssige forstyrrelser. Nogle kan fremstå klodsede og langsomme på grund af problemer med at koordinere syn og motorik.

Den unge kan også have problemer med at forestille sig, hvordan ting kan se ud, fx indretningen af et hus. 

Den unge kan have nedsat energi, tempo eller øget træthed. Den unge kan være langsommere til at tale, opfatte og til at reagere på, hvad andre siger.

Den unge kan have svært ved at komme i gang med samt afslutte opgaver, eller kan være svær at motivere. Den unge kan virke mentalt træt og ikke særligt udholdende, som om der er klumper i energien.

Nogle taler meget og forstyrrer - andre bliver passive og trækker sig.

Der kan observeres øget irritation, raserianfald, impulsivitet, manglende selvkontrol og ikke alderssvarende adfærd, men også øget tristhed kan være en følgevirkning af erhvervet hjerneskade.

Den unge kan have problemer med at aflæse sociale koder, uskrevne regler og nonverbal adfærd såsom kropssprog og tonefald. Det kan betyde, at den unge trækker sig fra gruppen, isolerer sig eller bliver udstødt af de andre.

Den unge kan også reagere med egentlige psykiske problemer som fx angst, depression eller få symptomer, der kan være forenelige med PTSD (post traumatisk stres syndrom). Det gælder særligt, hvis den unge har været udsat for et trafikuheld eller andre livstruende begivenheder i forbindelse med skaden.