Borgeren ved roret er Social- og Boligstyrelsens betegnelse for en overordnet tilgang til det samlede voksenområde, der dækker borgere med psykisk sårbarhed, sociale udfordringer eller handicap. Tilgangen kaldes også recovery-orienteret rehabilitering og blev oprindelig udviklet i socialpsykiatrien.
I Borgeren ved roret er borgerens perspektiv styrende både for de opsatte mål og for vejen derhen. Dermed bliver borgerens motivation en afgørende drivkraft. Den sociale indsats er tilrettelagt med udgangspunkt i potentialer, ressourcer og egne ønsker for fremtiden. Den enkelte deltager derfor aktivt i den individuelle indsats. Repræsentanter for borgere kan desuden tage del i kommunens overordnede omlægning til tilgangen. Eksempelvis som deltagere i de implementeringsteams, der skal drive omlægningen.
Borgeren ved roret er Social- og Boligstyrelsens alternative betegnelse for recovery-orienteret rehabilitering, som oprindelig er udviklet til socialpsykiatrien. Borgeren ved roret kan dog anvendes på hele voksenområdet (Se også afsnittet nedenfor: Hvem retter indsatsen sig imod).
Selvom mange kommuner længe har været inspireret af en recovery-orienteret tilgang på udvalgte områder, er det omfattende at implementere tilgangen generelt. Når styrelsen taler om Borgeren ved roret, inkluderer det derfor også omlægningen som proces.
Beskæftigelsesperspektivet
I forlængelse af den ressourceorienterede tilgang er beskæftigelsesperspektivet en vigtig pointe i Borgeren ved roret (se boks). Beskæftigelse ses således som centralt både som mål og middel til øget meningsfuldhed, selvstændighed og trivsel.
Ved at lade borgernes håb, ønsker og drømme være definerende for indsatserne sikres det, at de har både høj motivation og ejerskab over de indsatser, de modtager. Derved forbedres mulighederne for, at indsatserne virker, og det kan således forventes, at tilgangen kan understøtte, at flere lever mere meningsfulde, selvstændige liv med mindre eller helt uden støtte.
Det er ligeledes forventningen, at tilgangen kan bidrage til borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og aktive deltagelse i positive fællesskaber i fx foreninger.