Læs mere
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.
Samarbejd systematisk med politi, sundhedsvæsen, børnehuse m.m., når der er mistanke eller viden om overgreb, så overgreb afdækkes rettidigt og kvalificeret.
Sager om overgreb mod børn og unge håndteres typisk af flere forskellige sektorer, som har forskellige lovgivningsmæssige rammer.
Det er en vigtig opgave at koordinere de forskellige sektorers indsatser, så barnet får en kvalificeret og skånsom udredning. En del af opgaven er at sørge for, at barnet/den unge ikke oplever kontakten med de forskellige instanser mere belastende end nødvendigt.
En kulegravning, som Ankestyrelsen foretog i 2012 af ti alvorlige sager om overgreb mod børn og unge, viste alvorlige fejl i myndighedshåndteringen.
På den baggrund blev der i 2013 truffet politisk beslutning om, at sager med mistanke eller viden om overgreb, der involverer en anden sektor end kommunen, f.eks. politi eller sundhedsvæsen, skal henvises til regionale børnehuse.
Børnehusene skal sikre koordinering og udredning af barnet. Håndteringen af sager om overgreb mod børn og unge er således bygget op om den politisk vedtaget tværsektoriel samarbejdsmodel – Den Danske Børnehusmodel.
Formålet med børnehusmodellen er at sikre kvalitet, ensartethed og tværsektoriel koordinering i børnevenlige rammer i sager med overgreb mod børn og unge.
Børnehusenes data peger på en uens praksis i kommunernes benyttelse af de regionale børnehuse. For at sikre at de tværsektorielle samarbejdspartenere involveres rettigdigt og relevant, er det centralt med en klar systematik i forhold til myndighedshåndtering af overgrebssager, herunder brug af børnehusene.
Læs mere om den danske børnehusmodel på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside
Det er et organisatorisk ansvar på chefniveau at sikre, at ledere og medarbejdere i myndighedsafdelingen er bekendt med procedurer for anvendelsen af det regionale børnehus, som kommunen er tilknyttet.
Den overordnede ledelse kan understøtte det tværsektorielle samarbejde ved at udstikke tydelige retningslinjer for samarbejdet.
Derudover er det et organisatorisk ansvar at bidrage til en velfungerende kommunikation med henholdsvis børnehuse og politi.
Ledere i myndighedsafdelingen har ansvar for, at medarbejderne benytter børnehuse og øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere korrekt.
Eksempler på, hvordan ledelsen kan sikre, at børnehuse m.m. benyttes korrekt:
Som myndighedsrådgiver har man en central position i sager, der handler om mistanke eller viden om overgreb. Disse sager involverer mange tværsektorielle samarbejdspartnere, et eller flere børn/unge og deres forældre.
Eksempler på, hvordan myndighedsrådgiveren kan bruge det tværsektorielle samarbejde aktivt:
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.