Anbefaling 13: Målrettet støtte og behandling til børn og unge udsat for overgreb

Forskning viser, at der kan være vidtrækkende og langvarige konsekvenser, når børn og unge udsættes for overgreb.

Alvorsgraden, hyppigheden og varigheden af de overgreb, barnet/den unge udsættes for, har betydning for omfanget af skadevirkninger. Skadevirkninger kan eksempelvis være depression, angstlidelser (herunder PTSD), spiseforstyrrelser eller selvmordsadfærd (VIVE, 2021).

Det er helt centralt, at børn og unge, udsat for overgreb, modtager relevant støtte og behandling for at mindske risikoen for, at overgrebet får alvorlige konsekvenser for barnet/den unge i såvel barndommen og ungdommen som i voksenlivet.

En dansk undersøgelse viser, at der i kommunalt regi kan være en tendens til at orientere sig mod familieorienteret behandling, når et overgreb er afdækket. Nogle kommuner kan således være tilbøjelige til at have et ensidigt fokus på familieorienterede indsatser og undervurderer barnets/den unges behov for særskilt behandling, f.eks. individuel traumebehandling (Deloitte, 2019).

Samme undersøgelse viser derudover en tendens til, at børnehusets udredning og anbefalinger ikke altid følges. Der er ofte tale om, at kommunen vælger en familieorienteret indsats på trods af børnehusets anbefaling om en individuel traumebehandling til barnet/den unge (Deloitte, 2019).

For at sikre barnet/den unge de bedste muligheder for sundhed, trivsel og udvikling bør der både være fokus på indsatser, der sikrer, at overgrebene ophører, samt indsatser, som sikrer, at barnet/den unge modtager kvalificeret behandling til bearbejdning af overgreb.

Kilder

Deloitte for Socialstyrelsen (2019). Analyse af kommunernes praksis på overgrebsområdet. Rapport udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

Det er en overordnet organisatorisk opgave på chefniveau at sikre, at der findes relevante og tilstrækkelige støtte- og behandlingstilbud, der kan imødekomme behov i sager om overgreb mod børn og unge.

Det kan ske ved at opkvalificere kommunens egne behandlingstilbud, men det kan også være nødvendigt at tilkøbe ydelser på regionsniveau, f.eks. i børnehuse eller hos private leverandører.

Ledelsesniveau

Det er ledelsens ansvar at sikre, at myndighedsrådgiverne har adgang til viden om langsigtede konsekvenser af overgreb samt støtte og behandlingsbehov i forlængelse heraf.

Eksempler på, hvordan ledelsen kan sikre, at behandling til børn og unge udsat for overgreb er relevant, tilstrækkelig og målrettet:

• Udpeg videnspersoner i myndighedsafdelingen.
• Anvis sparringsmuligheder i andre dele af organisationen.
• Brug børnehusets rapport, ekspertise og anbefalinger.
• Sæt fokus på, om der er behov for både at tilbyde støtte, der forhindrer, at overgreb gentager sig, samt behandling, der sikrer, at barnet/den unge (og evt. forældre) får bearbejdet traumer efter overgreb.

Medarbejderniveau

Det er myndighedsrådgivernes ansvar at tilbyde relevant støtte eller behandling til børn eller unge, der har været udsat for overgreb, så deres trivsel øges og senfølger i voksenlivet forebygges eller reduceres.

De fagpersoner, der arbejder med støtte til eller behandling af børn og unge udsat for overgreb, har pligt til at sætte sig ind i aktuelt bedste viden på området, herunder traumeforståelse og traumebevidst tilgang.

Eksempler på, hvordan myndighedsrådgivere og behandlere kan arbejde med behandling til børn og unge udsat for overgreb:

• Læs børnehusudredningen grundigt, herunder konkrete anbefalinger til støtte eller behandling af barnet eller den unge.
• Brug børnehuset til sparring i forhold til valg af behandlingstilbud.
• Vær opmærksom på både barnets/den unges individuelle behov og familiens behov for behandling.
• Tilbyd barnet eller den unge et behandlingstilbud målrettet barnets grad af traumatisering.
• Motivér barnet eller den unge samt barnets familie for relevant støtte eller behandling.
• Skab mulighed for, at barnet eller den unge kan gå ind og ud af behandling.