Anbefaling 2: Etablering af organisatoriske rammer, der understøtter inddragelse af barnet eller den unge i egen sag

En afgørende forudsætning for, at I kan arbejde fokuseret med inddragelse af barnet eller den unge i egen sag er, at der skabes organisatoriske rammer, der understøtter dette samt at der sættes en ledelsesmæssig retning for arbejdet.

Det kan kræve justeringer af praksis og i nogle tilfælde fælles udvikling af ny praksis, arbejdsgange og brug af nye metoder. Når praksis skal udvikles og forandres, er der særligt tre drivkræfter, der bør arbejdes med og som er gensidigt afhængige og i realiteten overlappende. Det drejer sig om organisatorisk understøttelse, kompetencer og ledelse.

Som omtalt i anbefaling om et fælles børnesyn kan organisationens arbejde med et fælles børnesyn tilbyde strategiske visioner for børneinddragelse, som sætter retning for arbejdet i praksis og bidrager med et tydeligt ledelsesansvar og ledelsesopbakning.

Sideløbende er der behov for, at de strategiske visioner omsættes til organisatoriske rammer, som understøtter arbejdet med børneinddragelse i praksis. De organisatoriske rammer omfatter bl.a., at rådgiver kan tilpasse inddragelsen til det enkelte barn eller ung ved at kunne arbejde løbende og fleksibelt med inddragelse og have den fornødne tid til inddragelsen samt at der er mulighed for at møde barnet eller den unge på en måde, de ønsker og har behov for. Det kan bl.a. omhandle, at der tilbydes fysiske eller digitale børnevenlige rammer, som understøtter at barnet eller den unge føler sig tryg og kan give udtryk for egne synspunkter.

Rådgiveren bør have mulighed for at afsøge og opdatere sig på viden om og kompetencer til at kunne facilitere, at det enkelte barn eller ung bliver reelt inddraget. Dette også med fokus på målgrupper af børn eller unge, som kan have særlige behov i inddragelsesprocesser.

Den faglige ledelse er afgørende, når kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, og når der skal sikres sammenhæng fra det overordnede strategiske niveau til den daglige praksis. Den faglige ledelse skal sikre strukturer, der understøtter lovmedholdelighed samt systematik, ensartethed, læring og høj faglighed i inddragelsespraksis.

 Hvad betyder det for praksis?

• Der er behov for, at ledelsen understøtter et fagligt læringsmiljø og er med til at skabe arbejdsgange, hvor der arbejdes med at styrke barnets eller den unges rolle som aktør i egen Inddragelse kan praktiseres og udvikles eksempelvis gennem kompetenceudvikling, supervision, tæt refleksiv sparring og feedback.
  
  
• Når der følges op på implementeringen af barnets eller den unges inddragelse og deres perspektiv som styrende for sagsbehandlingen, kan ledelsen eksempelvis anvende observationer eller deltagelse i Løbende sparring og feedback er også vigtige greb, der kan anvendes. Desuden kan strukturerede ledelsestilsyn bidrage til at afstemme fælles faglig forståelse og tilgang til børneinddragelse. Således at der bidrages til løbende justering af praksis, fælles læring og udvikling i afdelingen og hos den enkelte rådgiver.

Organisatorisk fokus på barnets perspektiv

Gennem et fireårigt forløb med Børns Vilkår oplevede Roskilde Kommune, at børnene og de unge fik en tydeligere stemme i deres sagsbehandling. Ved at lade børnenes perspektiv gennemsyre hele organisationen går rådgiverne nu gladere på arbejde, fordi de kan se, at deres faglighed gør en forskel.

Undervejs i forløbet har der været stort fokus på løbende at implementere principperne i hele organisationen i både strategiske initiativer og skriftligt materiale m.m. for at fremtidssikre læringen og den gode praksis. Rådgivernes sagstal er lavere, end før forløbet begyndte, og der prioriteres tid til inddragelsen af børn og unge og til kontinuerligt at udvikle og forbedre praksis både ledelsesmæssigt og for rådgiverne.

Læs mere om Roskilde Kommunes arbejde med barnets perspektiv i Praksiseksempler på kommunernes inddragelse af børn og unge.