Læs mere
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger og praksiseksempler om børneinddragelse i sagsbehandling'.
Inddrager barnets eller den unges perspektiver i de beslutninger, der træffes og i den løbende opfølgning, så det sikres, at barnet eller den unge får indflydelse, og indsatsen understøtter en positiv udvikling for barnet eller den unge.
Når barnet eller den unge inddrages og får indflydelse på de endelige beslutninger, øges sandsynligheden for, at indsatsen giver mening for barnet eller den unge, at barnet eller den unge er motiveret, og dermed at indsatsen får betydning for barnets eller den unges positive udvikling.
Ifølge Lundy er det centralt for reel inddragelse, at barnet eller den unge ikke blot høres, men at I som rådgivere og andre beslutningstagere er opmærksomme på den forpligtelse I har til at vægte barnets eller den unges synspunkter, så barnet eller den unge så vidt muligt opnår indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer åbenhed om, hvad barnet eller den unge kan have indflydelse på, hvad der reelt kan lade sig gøre og endeligt, at I drøfter med barnet eller den unge, hvad der i sidste ende er den bedste, mest trygge og realistiske beslutning at træffe.
I de tilfælde, hvor beslutningen adskiller sig fra barnets eller den unges ønsker, er det særligt vigtigt, at I er transparente over for barnet eller den unge og kan fortælle hvor- for beslutningen er truffet og endt anderledes end barnet eller den unge ønskede. Samtidig er det vigtigt, at I er tydelige om, hvordan barnets eller den unges synspunkter indgik i jeres vurdering. Dette synliggør, at barnet eller den unge er blevet hørt, og at synspunkterne er vægtet, hvilket kan styrke barnets eller den unges oplevelse af et godt sagsforløb, selvom resultatet måske blev et andet end håbet.
Når der er iværksat en indsats, er det vigtigt, at barnet eller den unge inddrages aktivt i opfølgningen. På den måde kan barnet eller den unge fremkomme med sine egne ønsker og barnet eller den unge oplever at blive inddraget, hørt og taget alvorligt i sin egen sag. Det er medvirkende til at indsatsen bliver en positiv oplevelse for barnet eller den unge og dermed reelt får bedre effekt på barnets eller den unges udvikling og trivsel. Barnets eller den unges perspektiv er desuden vigtig i jeres vurdering af, om den iværksatte indsats er den rette indsats for barnet eller den unge, om der skal ændres i indsatsen eller om indsatsen skal ophøre.
Hvad betyder det for praksis?
Barnets stemme i beslutningsprocessen
Brug af barnet eller den unges plan
Feedback på inddragelsen fra barnet eller den unge
Svendborg Kommune arbejder frem mod 2024 på at styrke matchet mellem barn og anbringelsessted. Gennem arbejdet sikres en systematisk inddragelse af børn og forældre både før, under og efter en anbringelse. Formålet er, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, i højere grad oplever stabilitet og tryghed.
Styrket match er et projekt under Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med fire kommuner. Projektet kører fra 2021 til 2024. Formålet med projektet er at udvikle en model, som understøtter kommuner i deres arbejde med at finde det rette anbringelsessted til det konkrete barn. Samtidig er inddragelse af såvel barn som forældre centrale elementer i modellen. Modellen er målrettet alle anbringelsesformer og skal kunne rumme alle børn og unge.
Læs mere om Svendborg Kommunes arbejde med styrket match i Praksiseksempler på kommunernes inddragelse af børn og unge.

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger og praksiseksempler om børneinddragelse i sagsbehandling'.