Læs mere
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til en kommunal indsats mod vold i nære relationer'.
Koordiner samarbejdet mellem kommunens aktører i enkeltsager og på tværs af sektorer, så voldsudsatte personer rettidigt modtager den rette hjælp fra de rette instanser, og så koordineringen bidrager til, at indsatsen til den voldsudsatte bliver effektiv og målrettet.
Forskning viser, at voldsudsatte personer ofte har samtidige problemstillinger, som har betydning for, hvordan den voldsudsatte kan hjælpes ud af volden, og hvordan der evt. støttes op om andre problemstillinger som fx beskæftigelse, forældrerolle eller misbrug. Det er derfor nødvendigt, at tilrettelæggelsen af en indsats integrerer aktører hele vejen rundt om borgeren, for at den voldsrelaterede indsats kan være virkningsfuld.
For at en indsats til voldsudsatte er effektiv og målrettet, er det væsentligt, at koordinering i den enkelte sag sker på tværs af sektorer og mellem forskellige aktører internt i kommunen.
På tværs af sektorer kan der koordineres mellem kommune, region, stat, civilsamfundsorganisationer og private tilbud. Internt i kommunen kan der koordineres mellem fx forvaltninger, sociale boligområder, sociale institutioner, sundhedsområdet med flere. Koordinering skal ske med den rette timing og skal foregå kontinuerligt før, under og efter et forløb eller indsats.
Koordineringen og samarbejdet mellem aktører er en afgørende forudsætning for en virksom indsats.
Det er væsentligt at sikre, at de medarbejdere, der møder eller opsporer voldsudsatte borgere i forskellige dele af kommunens ’indgange’, kender støttemuligheder for borgeren og ved, hvortil de skal henvise og koordinere.
Det hænger sammen med anbefalingen om at lave fælles retningslinjer i forbindelse med opsporing, så den enkelte medarbejder ved, hvordan der skal handles, når der er tale om sager om vold i nære relationer. Nedenstående punkter er væsentlige at overveje i sammenhæng med et koordineret samarbejde mellem aktører:
Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til en kommunal indsats mod vold i nære relationer'.