Anbefaling 1: Understøt tilknytning til dagtilbud, skole, uddannelse og fritidsjob

En god tilknytning til dagtilbud, skole, uddannelse og/eller fritidsjob er en væsentlig faktor for et godt børne- og ungeliv. Det øger samtidig sandsynligheden for på sigt at lykkes med at etablere en selvstændig voksentilværelse. En god skolegang kan desuden være en løftestang for en vellykket anbringelse.

Positive fællesskaber i dagtilbud

Det lille barns mulighed for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber og stimulerende læringsmiljø- er er afgørende for barnets læreprocesser og for barnets senere læring i skolen. For de mindste børn er relationer og venskaber afgørende, hvis barnet skal opleve at være en del af fællesska- bet og blive respekteret og lyttet til. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Når barnet får positive erfaringer med at deltage i dagtilbuddets fællesskaber, får det positive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen, det senere skal indgå i.

Tilknytning til grundskolen

Forskning peger på skolegang som den væsentligste enkeltfaktor for, hvordan børn eller unge i udsatte positioner klarere sig senere i livet. En god skolegang styrker udsatte børn eller unges faglige dannelse, sociale relationer og selvværd. Samtidig åbner den døren til en ungdomsuddannelse, der kan skabe et godt fundament for resten af livet.

Næsten halvdelen af danske børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, gennemfører imidlertid ikke folkeskolens adgangsprøve. Og næsten halvdelen af de børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, går enten i en specialklasse i folkeskolen, på en specialskole eller et undervisningstilbud på et børne- og ungehjem (tidligere benævnt intern skole). Samtidig viser data, at kun 15 pct. af de børn, der har modtaget specialundervisning, har taget en ungdomsuddannelse fem år efter, de har forladt folkeskolen.

Der er behov for at skærpe fokus på anbragte børn og unges faglige udvikling, sådan at fagprofessionelle omkring barnet eller den unge har et ligeligt og samtidigt fokus på såvel barnets eller den unges faglige udvikling som sociale trivsel. Det er samtidig vigtigt, at fagprofessionelle skaber sammenhæng mellem læringsmiljøet i barnets eller den unges skole og anbringelsesstedet.

Vi ved, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har oplevet flere traumatiske begivenheder end børn og unge i øvrigt. Traumereaktioner kan bevirke forhøjet impulsivitet og distraktion, og sandsynligheden for, at det går ud over barnets eller den unges læring, er stor, selvom den verbale intelligens er alderssvarende. Traumeudløste koncentrationsudfordringer kan ofte misforstås som faglige udfordringer og betyder, at de faglige forventninger uretmæssigt sænkes, og skolegang nedprioriteres ud fra ønsket om at ville skærme barnet. Men forskning peger på, at det er væsentligt, at fagprofessionelle møder barnet eller den unge med positive forventninger til barnets eller den unges faglige udvikling, fordi det har en positiv betydning for barnets eller den unges tro på sig selv og for barnets eller den unges læring.

Planlæg skift af skole og uddannelse

De fleste børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har oplevet et skoleskift, og halvdelen har oplevet mere end et. Et skift til en ny skole er uanset årsagen en ustabil og usikker situation for barnet eller den unge. Når der er behov for skift, bør disse derfor planlægges, så overgangen bliver så skånsom som muligt for barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal inddrages mest muligt i processen. En forudsætning for et skånsomt skift er, at det private og professionel- le netværk omkring barnet eller den unge samarbejder og koordinerer, og at det altid sker med inddragelse af barnet eller den unge i hele processen.

Ungdomsuddannelse og overgangen til voksenlivet

Mange unge, der er anbragt, oplever udfordringer i overgangen til voksenlivet. Kun omkring en fjerdedel får således en ungdomsuddannelse. De unge har også større risiko for at opleve hjemløshed efter anbringelsen. Det er veldokumenteret, at der er store forskelle i kommunernes brug af ungestøtte og i, hvordan børne- og ungerådgiveren involverer den unge i at udarbejde en ungeplan. Ungeplanen skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov til overgangen til voksen- livet. Relevante temaer som uddannelse, forsørgelse og drøftelse af ønsker til fremtidig bolig m.v. skal derfor adresseres allerede fra det fyldte 16 år.

Fritidsjob som beskyttelsesfaktor

Et fritidsjob kan være en god motivationsfaktor i forhold til at give den unge drømme og et positivt syn på fremtiden. Fritidsjobbet og det at tjene egne penge kan medvirke til at styrke unges tilknytning til uddannelse og job på længere sigt. Fritidsjobbet styrker de unges erfaringer med at være en del af et arbejdsfællesskab og det øvrige samfund og kan understøtte lighed gennem øgede økonomiske muligheder. Fritidsjob er derfor en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge, som er anbragt, da jobbet øger sandsynligheden for et selvstændigt voksenliv.

Myndighed

Ledelse

Ledelsen bør, i fællesskab med øvrige relevante ledere fra anbringelsessted, dagtilbud, skole og/ eller uddannelsessted, sætte tydelige rammer for et tidligt og koordineret samarbejde om bar- nets eller den unges dagtilbud, skolegang og uddannelse. Der er behov for, at alle omkring barnet eller den unge understøtter positive forventninger til barnets eller den unges faglige udvikling og læring. En fælles tilgang blandt de fagprofessionelle til at tilpasse læringsmiljøerne til barnets eller den unges behov styrker barnets eller den unges mulighed for trivsel, udvikling og læring.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør ved starten af en anbringelse eller ved skift anlægge et ligeligt og samtidigt fokus på barnets eller den unges sociale trivsel og faglige udvikling ved at:

• sikre, at der sammen med barnet eller den unge laves aftaler om, hvordan trivsel, udvikling og læring kan understøttes på anbringelsesstedet, skolen og eventuelt i foreningslivet.
• indkalde til et opstartsmøde med barnet eller den unge, dagtilbud, skole og anbringelsessted med henblik på i fællesskab at afklare, om barnet eller den unge har behov for støtte i hverdagen. Et opstartsmøde giver mulighed for dialog mellem centrale fagprofessionelle, der kan nuancere og præcisere perspektiver på barnets eller den unges behov, ressourcer og udfordringer. Dialogen kan desuden forebygge stigmatiserende forståelser af barnet eller den unge på tværs af faggrupper.
• facilitere en fælles proces om problemforståelse og opgavefordeling mellem centrale fagpersoner i barnets eller den unges liv med tæt inddragelse af barnets, den unges og forældrenes perspektiver.
• samarbejde med barnets eller den unges forældre om at afklare ansvarsdeling i forældresamarbejdet med dagtilbuddet eller i skole-hjem-samarbejdet såsom deltagelse i forældremøder, sociale arrangementer, skole-hjem-samtaler m.v. Ved behov kan familieplejekonsulent deltage i afklaringen.
• samarbejde med barnet eller den unge om at formulere tydelige mål i barnets plan/unge- planen om læring og skolegang, herunder sikre at skolens meddelelsesbog er samstemt hermed. Det er vigtigt, at det er mål, som barnet eller den unge selv er med til at formulere. Der bør løbende følges op på barnets eller den unges udvikling, trivsel og læring. Den daglige og ugentlige opfølgning påhviler anbringelsesstedet og skolen.
• sikre, at beslutninger og afgørelser vedrørende barnets eller den unges hverdag, og som er væsentlige for barnets eller den unges dagligdag, deles med anbringelsesstedet.

Anbringelsessteder

Ledelse

Ledelsen på børne- og ungehjem, familieplejekonsulenter og lignende funktioner bør sikre et helhedsorienteret læringsmiljø på anbringelsesstedet, som imødekommer barnets eller den unges behov, og som understøtter positive læringsoplevelser, der motiverer barnet eller den unge til at lære (se desuden Socialtilsynets kvalitetsmodel, hvori der indgår en indikator for læring på anbringelsessteder) ved at:

• sikre et fælles og koordineret samarbejde mellem anbringelsesstedet og dagtilbud, skole eller uddannelsesstedet.
• sikre, at barnets eller den unges primærpædagog er kendt for dagtilbud, skole og lærerteam, samt at de har adgang til Aula eller lignende kommunikationsplatforme.
• sikre, at samarbejdet med dagtilbuddet eller skoletilbuddet påbegyndes, så snart dagtilbuddet eller skoletilbuddet er udpeget af stedlige kommune.
• afsætte ressourcer til, at anbringelsesstedet kan varetage opgaven med at støtte op om bar- nets eller den unges skolegang. Opgaven bør sidestilles med de øvrige opgaver, som anbringelsesstedet skal løse.
• sikre, at personale og plejefamilier har de nødvendige didaktiske og pædagogiske kompetencer til at understøtte et sammenhængende læringsmiljø på tværs af dagtilbud, skole og anbringelsessted.
• systematisk understøtte arbejdet med et stimulerende læringsmiljø på anbringelsesstedet. Det kan blandt andet handle om at tænke læring ind som en del af hverdagens samvær og interaktioner med fokus på børnenes og de unges interesser – fx under måltider, spil, lege, læsning, debat m.v.
• skabe læringsunderstøttende fysiske rammer, som fx kan bestå af særligt indrettede arbejds- pladser eller områder, hvor barnet eller den unge har mulighed for at koncentrere sig, og hvor der er rart at være.
• at tilføre supplerende faglige kompetencer ved behov, fx i form af lektiehjælp til barnet eller den unge. Dette kan være via personer fra barnets eller den unges netværk, via frivillige lektiehjælpsordninger eller måske ved at købe sig til hjælp. Samarbejdet med civilsamfundsorganisationer kan understøtte dette.
• opsøge samarbejde med det lokale erhvervsliv, fx ved at indgå formelle aftaler om mulighed for praktikpladser eller fritidsjob.
• sikre fælles forståelse og viden hos personalet, plejefamilier og forældre om, at barnets til- knytning til skolen har afgørende betydning for at klare sig senere i livet.

Plejefamilie eller ansatte på børne- og ungehjem

Plejeforældre eller ansatte på børne- og ungehjem bør arbejde med at støtte barnets eller den unges trivsel og læring i samarbejde med dagtilbud, skole og uddannelsessted ved at:

• udtrykke positive forventninger til barnets eller den unges kompetencer, udvikling og læring samt i handlinger at udvise en tro på barnet eller den unge.
• inddrage barnets eller den unges ønsker og perspektiver på, hvad der kan bidrage til et stimulerende læringsmiljø, og derved målrette og tilpasse den læringsunderstøttende pædagogiske indsats til barnets behov og ønsker.
• være undersøgende på, hvordan barnet eller den unge lærer og tilegner sig nye kompetencer, da dette er individuelt fra barn til barn/fra ung til ung.
• aktivt bidrage til at bygge bro mellem de læringsmiljøer, som barnet eller den unge indgår i på anbringelsesstedet og dagtilbud, skole eller uddannelsessted, så barnet eller den unge oplever en sammenhæng herimellem.
• sikre løbende og gensidig videndeling om forhold i hverdagen, der påvirker barnets eller den unges situation i enten dagtilbud, skole eller hjem. Det kan understøtte, at barnet eller den unge grundlæggende mødes med forståelse for deres livssituation, deltagelsesmuligheder og behov for støtte.
• deltage i forældremøder, skole-hjem-samtaler og jævnlige netværksmøder omkring barnet eller den unge for blandt andet at bidrage med viden om barnets eller den unges situation i hverdagen og videreformidle denne viden til lærere/pædagoger.
• understøtte barnets eller den unges deltagelse i fx fødselsdage, lejrskoler og forældrearrangementer. Det er væsentligt, at anbringelsesstedet er opmærksomme på at understøtte relationer og venskaber med andre børn/unge i form af legeaftaler, fælles fritidsaktiviteter m.v., da dette kan bidrage til at styrke tilhørsforholdet til dagtilbud og skole.
• tænke læringsunderstøttende aktiviteter, såsom fx at tegne bogstaver og tal og lege med rim og remser, ind i de almindelige hverdagsaktiviteter med barnet eller den unge både generelt og konkret i forhold til den læring, der aktuelt pågår i barnets eller den unges dagtilbud, skole eller uddannelse.
• sikre, at barnet eller den unge er forberedt til skolen praktisk og mentalt. Dette kan fx omhandle skole-pc, penalhus, skoletaske, idrætstøj, madpakke, tale med barnet om ugeplanen for skolen osv.
• håndtere traumereaktioner hos barnet eller den unge, som kan påvirke barnets eller den unges læring og trivsel negativt, herunder samarbejde med barnet eller den unge og dagtilbud eller skole om, hvordan eventuelle traumereaktioner kan håndteres hensigtsmæssigt i dagtilbud eller skole.

Skole og uddannelsestilbud

Ledelse

Ledelsen på skoler og uddannelsestilbud kan med fordel prioritere et ligeligt og samtidigt fokus på barnets eller den unges trivsel, faglige udvikling og læring samt understøtte en tilgang på sko- len, der sikrer positive forventninger til barnets eller den unges faglige kompetencer. Samarbejdet bør starte op så tidligt som muligt, når barnet eller den unge er blevet indskrevet på skolen. Ledelsen bør prioritere at:

• afsætte ressourcer til og sikre systematik for medarbejderes og ledelsens deltagelse i tvær- sektorielle møder om barnets eller den unges udvikling, trivsel og læring.
• indgå i et fælles og koordineret samarbejde med anbringelsessted og den myndighed, der har anbragt barnet eller den unge, så der løbende udveksles viden om barnets eller den unges udvikling, trivsel og læring.
• sikre viden blandt personalet om anbragte børn og unges forhold.
• sikre mulighed for sparring i at anvende pædagogiske og didaktiske tilgange, som kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte i undervisningen og matche barnets eller den unges læringsstile.

Lærere

Det pædagogiske personale på barnets eller den unges skole bør som led i skole-hjem-samarbejdet inddrage de nære voksne på anbringelsesstedet (fx kontaktpædagog eller plejeforælder) i at støtte barnets eller den unges læring og trivsel ved at:

• sammen med barnet eller den unge formulere mål for læring i meddelelsesbogen, der tager udgangspunkt i, hvad der motiverer barnet eller den unge. Derudover beskrive indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at støtte barnets eller den unges behov og udvikling, samt hvordan anbringelsesstedet og eventuelt forældre kan følge op på indsatserne for at opnå den ønskede udvikling.
• identificere eventuelt behov for ekstra støtte, herunder være opmærksomme på og håndtere eventuelle traumer og traumereaktioner hos barnet eller den unge, som kan have betydning for barnets eller den unges læring og trivsel.
• have dialog med plejeforældre eller kontaktpædagog om barnets hverdag, læringsstil, motivation, sociale liv m.v.
• deltage, når anbringende kommune holder opfølgningsmøder, og understøtte, at de biologi- ske forældre får den information om barnets eller den unges hverdag, som aftales med den anbringende kommunes myndighed.

Civilsamfundsorganisationer

Frivillige, fx mentorer, venskabsfamilie eller støttepersoner kan støtte barnets eller den unges læring gennem de aktiviteter, som de laver med barnet eller den unge. Det kan være forskellige former for samvær i hverdagen, fx tage ture ud i naturen, højtlæsning, madlavning, håndarbejde, sport og andet. Det vigtige er, at det tager udgangspunkt i barnets eller den unges interesser, så det giver barnet eller den unge positive oplevelser, som motiverer til læring. Frivillige kan også understøtte, at en ung får fritidsjob, der kan skabe en vej ind i arbejdsliv og en selvstændig voksentilværelse på sigt.

• Guiden ’Juridiske rammer og opmærksomhedspunkter i samarbejdet om anbragte børn og unges skolegang’ giver et overblik over regelgrundlaget i det tværkommunale samarbejde, når der skal vælges et anbringelsessted og i den forbindelse tages stilling til skolegang og valg af egnet undervisningstilbud, eller når der skal ske videndeling mellem professionelle i det løbende samarbejde om barnets eller den unges skolegang under anbringelsen.
• Rådgivningslog til arbejdet med børn og unge med bekymrende skolefravær kan være brugbar, når et barn eller ung har bekymrende skolefravær. Redskabet kan understøtte et godt samarbejde på tværs af en lang række aktører og give inspiration til at systematisere samarbejdet i barnets og den unges netværk og kan bruges af fx børne- og ungerådgiveren.
• ’Drømmejob’ er et personligt udviklingsforløb med efterfølgende plan for arbejdslivet. Forløbet skal målrettet sikre, at udsatte unge, herunder unge i anbringelse, går i gang med en uddannelse eller får et arbejde. Forløbet bygger ovenpå EMPOWER4U-forløbet, hvor den unge tilegner sig handlingstillid, handlekraft og handleevne.
• At arbejde med fremtidsdrømme består af to redskaber, der kan give inspiration til at arbejde med barnets eller den unges fremtidsdrømme. Det ene redskab er en interviewguide, der beskriver rammen for den gode samtale og stiller spørgsmål i øjenhøjde med eleverne. Det andet redskab handler om at hjælpe eleverne med at skabe indre billeder af deres fremtidsdrømme gennem visualisering.
• Læringssamtaler er en planlagt og struktureret samtale, der har elevens faglige, sociale og personlige læring som omdrejningspunkt. Formålet med samtalen kan være forskelligt alt efter barnets eller den unges behov, men det afgørende er, at der fokuseres på elevens aktive deltagelse i samtalen, og at eleven udvikler et sprog om egen læring.