Anbefaling 3: Vedligehold og støt relationen til det nære netværk, familie og venner

Samhørighed og udvikling

Forskning viser, at et tilhørsforhold i familierelationer, blandt venner og i det øvrige nære netværk er afgørende for et barns udvikling. Det at knytte tætte bånd til især betydningsfulde voksne skaber en grundlæggende følelse af at høre til og have betydning for andre. Tætte bånd er vigtige for en sund identitetsudvikling og emotionel balance. En anbringelse har ofte baggrund i komplekse familieforhold, og selve anbringelsen kan give brud i familiære relationer. Derfor kan børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, have behov for hjælp til at udvikle samhørighed og oplevelse af at høre til. De er i en situation, hvor de ofte ikke selv har mulighed for at opnå eller vedligeholde disse relationer. De kan mangle en grundlæggende viden om eget ophav og historik, og det kan få betydning for udviklingen af deres tilknytning, tillid til omverdenen og oplevelse af at have betydning for andre. Manglende tillid til omverdenen og vedvarende emotionel ubalance kan skabe udvikling af traumereaktioner.

Forældre, søskende og anden familie

Undersøgelser peger på, at børn og unge anbragt uden for hjemmet har store forhåbninger om at have gode og stabile familierelationer, men at de ofte oplever svigt. Samtidig oplever de ofte, at anbringelsessituationen betyder, at det er deres eget ansvar at opbygge velfungerende familierelationer. Mange af dem har skrøbelige familierelationer både til biologisk familie og til en eventuel plejefamilie. Alligevel bliver det i forbindelse med en anbringelse ikke altid prioriteret at understøtte barnets eller den unges tilknytning til sine forældre eller nærmeste netværk.

Gode relationer til familie og netværk er særlig vigtigt for børns og unges trivsel, også efter anbringelsen. Det betyder derfor meget, at anbringelsessted og andre fagprofessionelle i barnets hverdag samarbejder om at sikre, at forældrene samt eventuelt netværk bliver involveret i både forberedelsen af anbringelsen og i livet under anbringelsen. I de tilfælde, hvor relation og kontakt mellem barn og forældre er udfordret, er det særlig vigtigt, at anbringelsesstedet bistår det anbragte barn eller den anbragte unge med at forbedre relationen. Forskningen viser, at en del børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, vender tilbage til familien senere i livet. Derfor har de ofte et stort behov for, at der under anbringelsen arbejdes med at fastholde, udvikle eller udbygge kontakten til både familie og det nære netværk. For at understøtte barnets eller den unges oplevelse af kontinuitet er det vigtigt at sørge for, at de har kendskab til deres oprindelse og til afgørende familieepisoder, og at de får støtte til at sammensætte deres personlige livshistorie, især hvis der ikke er bæredygtige familierelationer. Herved støttes de i at opnå en følelsesmæssig kobling til betydende dele af deres opvækstvilkår, forældrenes og familiens situation og får støtte til at bearbejde eventuelle brud og konflikter i egen livshistorik.

Forskning viser, at unge efter en anbringelse kan føle sig meget alene og uden særligt netværk, og at søskende kan have mistet kontakten til hinanden. Der bør derfor være en særlig opmærksomhed på at vedligeholde søskenderelationer.

Venner og netværk

Det er vigtigt, at der løbende foretages en vurdering af barnets eller den unges sociale relationer, og her er inddragelsen af barnets eller den unges egen stemme en væsentlig faktor. Vurderingen kan klargøre, om et barn eller en ung færdes i miljøer eller er tilknyttet digitale fora, som er præget af afvigende sociale normer og negativ social læring, eller om relationen til nye venner kan forstærke positive socialiseringserfaringer.

For nogle børn og unge er det et vilkår, at de i perioder primært er tilknyttet voksne på anbringelsesstedet. På plejefamilieområdet er det en defineret opgave for plejefamilien at søge at opnå tilknytning til barnet eller den unge. Uanset dette er det hensigtsmæssigt for barnets eller den unges udvikling, at de voksne på anbringelsesstedet aktivt arbejder med at mobilisere et net- værk omkring og med barnet eller den unge. Det kan fx ske ved at støtte barnet eller den unge i at deltage i fritidsaktiviteter, særligt forpligtende sociale fællesskaber som fx holdsport eller spejder eller andre interessefællesskaber, som kan give en oplevelse af at høre til. Denne oplevelse er afgørende for at kunne etablere stabile tilhørsforhold med kammerater eller partnere.

Myndighed

Ledelsen

Ledelsen bør sikre, at netværkskortlægning og mobilisering af barnets eller den unges eventuelle afbrudte sociale netværk og relationer indgår som væsentlige dele af myndighedsområdets ledelsestilsyn.

Børne- og ungerådgivere:

Børne- og ungerådgiveren skal støtte barnets eller den unges opbygning af en livshistorie og en bevidsthed om eget ophav, også når det ikke er muligt at etablere regelmæssig kontakt til den nære familie og netværk ved at:

• informere barnet eller den unge om ved indflytningen, hvornår det er muligt at se forældre og/eller netværk igen, og løbende informere om eventuelle ændringer i aftalerne om samværet.
• træffe afgørelser om samvær og kontakt under hensyn til barnets eller den unges behov og formålet med anbringelsen, herunder løbende involvere det nære netværk i både forberedelsen af anbringelsen og under anbringelsen. Udover dette skal barnet eller den unge inddrages, også med hensyn til mulighed for at fravælge kontakten.
• sikre, at barnet eller den unge får information om egen livshistorie, tilpasset deres alder og modenhed. Dette omhandler blandt andet, at man rettidigt overdrager billeder og anden information i anbringelsessagen til den unges egen personlige opbevaring (e-Boks eller lignende). Her vil det ofte være nødvendigt at indgå aftaler med anbringelsesstedet og barnet eller den unge om, hvordan dette praktisk kan foregå. Det bør altid ske med udgangspunkt i gældende GDPR-regler.

Anbringelsessteder

Ledelse

Ledelsen på børne- og ungehjem, familieplejekonsulenter og lignende funktioner bør sikre, at medarbejderne kan prioritere tid til at støtte barnet eller den unge i samvær ved at:

• sikre medarbejdernes rammer til at give støtte op til, under og efter samværsbesøg samt støtte til at udvikle og fastholde et netværk, også når samværet er udfordrende. Ledelsen kan være med til at sikre, at der samarbejdes med fx samværskonsulenter, når situationen kræver det.
• understøtte, at medarbejderne har viden, forståelse og kompetencer til at støtte børn og unge i at indgå i sociale mediers fællesskaber og relationer og undgå grænseoverskridende adfærd.

Plejefamilier og medarbejdere på børne- og ungehjem bør inden for de rammer, som er fastlagt fra børne- og ungerådgivers side, medvirke til, at børnene og de unge opretholder eller skaber gode relationer til forældre, søskende og andre pårørende i de tilfælde, hvor det er til deres bedste. Dette kan fx ske ved at:

• inddrage og understøtte barnet eller den unge i planlægning af samvær, omfanget af samvær og eventuelle ønsker om suspendering af samvær.
• understøtte, under hensyn til afgørelser om anbringelsen, barnets eller den unges ønsker og behov for samvær ved at vedligeholde kontakt til forældre og netværk ved kommunikation via sms, sociale medier m.v.

• Netværkskort og genogram kan både benyttes som hjælperedskab og visuel understøttelse til at beskrive familieforbindelser og andre betydende personlige forbindelser og relationer, eventuelt med oplysninger om demografiske forhold.
• Social færdighedstræning er en målrettet, systematisk og pædagogisk metode til at udvikle, vedligeholde, forbedre og generalisere børn og unges sociale færdigheder, herunder at etablere venskaber og relationer.
• ’Er du OK på nettet’ består af en række øvelser, som søger at styrke de 11-15-åriges positive brug af sociale medier. Der tages udgangspunkt i børn og unges egne oplevelser af at være online – både udfordringerne og de gode ting. Der er mulighed for at spille, tegne, skrive og handle. Materialet er målrettet pædagoger og lærere, som arbejder med børn på specialområdet.
• EMPOWER4U er et udviklingsforløb for 16-24- årige, der er eller har været anbragt. Forløbet styrker de unges sociale og personlige kompetencer, ansvar for eget liv og tro på egne evner.
• Mentaliseringsguiden støtter fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede eller traumatiserede børn og unge, i arbejdet med at forestille sig og forstå egne og andres mentale tilstande og anvende dette i sociale sammenhænge.
• PUP-moduler (efteruddannelse- og kursusmuligheder for plejefamilier, gruppeforløb for plejefamilier, KEEP m.v.) kan styrke plejeforældrenes kompetencer til at støtte deres plejebørns udvikling og trivsel, blandt andet ved at støtte relationsdannelse.