Anbefaling 1: Opbyg et inddragende og koordineret forældresamarbejde

For at sikre kvaliteten og stabiliteten i et anbringelsesforløb til gavn for barnet eller den unge er det centralt, at der skabes et godt samarbejde mellem forældre, myndighed og andre involverede fagprofessionelle samt anbringelsessted. Det har stor betydning for barnets og den unges trivsel og tryghed og kan samtidig være med til at forebygge sammenbrud og skift i anbringelsen.

Samarbejde og fælles faglig retning for støtten til familien

Et velfungerende tværfagligt samarbejde er med til at sikre, at de forskellige indsatser omkring familien er koordinerede og peger i samme retning, samt at alle involverede fagprofessionelle bakker op om de samme løsninger. Nogle forældre vil også modtage indsatser i regi af andre sektorer, fx jobcenter, psykiatri eller misbrugscenter. Det gør det endnu vigtigere at koordinere på tværs, så de forskellige indsatser ikke trækker i forskellige retninger, eller at det bliver forældrenes opgave at koordinere mellem forskellige indsatser og fagprofessionelle.

Inddragelse og kontinuerlig kontakt, specielt når det er svært

I nogle tilfælde kan forældresamarbejdet være vanskeligt og konfliktfyldt – fx hvis forældrene ikke er enige i anbringelsen, kæmper med sorg og savn, har modstand eller mistillid til kommunen eller anbringelsesstedet eller oplever manglende inddragelse i beslutninger omkring barnet eller den unge og anbringelsen. Her er det vigtigt at have kontinuitet i kontakten med forældrene og at være fleksibel og inddragende i planlægningen af møderne, så der er tilstrækkelig tid til at vende eventuelle frustrationer og misforståelser og forebygge, at konflikter optrappes.

Forældrenes perspektiv

Et reelt samarbejde med forældrene kræver, at de inddrages systematisk i beslutninger om anbringelsen, at deres perspektiv tages i betragtning, og at de får gode erfaringer med at være inddraget. Det gælder også i de tilfælde, hvor samarbejdet er svært. Her er det vigtigt at blive ved med at inddrage og lytte til forældrenes ønsker og behov.

Når dialogen kan være vanskelig, og konfliktniveauet er højt, er det centralt at anlægge kommunikationsformer, hvor den fagprofessionelle forsøger at se bag om forældrenes umiddelbare reaktioner og afsøge muligheder for samarbejde, der kan skabe mere ro og tryghed for barnet eller den unge i anbringelsen. Fx kan modstand hos forældrene være et forsøg på at opnå en form for mestring i en påtvungen situation eller en forsvarsmekanisme over for skyld, skam og stress. Det kan også være en funktionel modstand mod ubehagelige følelser og tanker eller en måde at kommunikere en oplevelse af hjælpeløshed på.

Myndighed

Ledelse

Ledelsen bør have fokus på, hvordan der sikres et godt forældresamarbejde og et stabilt tværfagligt samarbejde om anbringelsen ved at:

• kommunikere til medarbejdere om formålet og vigtigheden af det tværgående samarbejde og ved at prioritere tid og ressourcer til opgaven på både ledelses- og medarbejderniveau.
• understøtte en organisering og struktur, som understøtter samarbejdet, fx via løbende møder mellem fagprofessionelle og forældrene samt tid til løbende tjek-ind med forældrene.
• sørge for, at der er de fornødne faglige kompetencer og redskaber til at arbejde ud fra en ressourcefokuseret tilgang, fx til de dilemmaer, der kan opstå mellem barnets og den unges, forældrenes og anbringelsesstedets perspektiver.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør medvirke til at sikre det gode forældresamarbejde og det tværfaglige samarbejde ved at:

• være tydelig og gennemsigtig omkring de beslutninger, der træffes, og inddrage forældrene systematisk i sagsbehandlingen og beslutningsprocessen.
• give plads og tid til at lytte til forældrene og deres eventuelle bekymringer og frustrationer, herunder sikre deres respons på referater af møder m.v.
• sikre, at forældrene får mulighed for at deltage i samarbejdet, uanset deres eventuelle behov på grund af forskellige familiekonstellationer, kulturelle forhold eller sproglige, psykiske eller fysiske udfordringer.
• give forældrene indflydelse på, hvem der skal sidde med til samarbejdsmøder, samt hvor og hvornår møderne skal foregå, så dette fx ikke belaster forældrenes job- og uddannelsesmuligheder eller forhindrer forældrenes støtteperson i at deltage.
• tydeliggøre i samarbejdet med anbringelsesstedet, at samarbejdet med barnets forældre er en vigtig del af anbringelsesstedets opgave, herunder hvordan et godt forældresamarbejde kan styrke barnets eller den unges udvikling, trivsel og tryghed.
• understøtte samarbejdet mellem forældre og anbringelsessted ved at facilitere en dialog, lave fælles aftaler om kontakt og information i hverdagen og give plads til både forældrenes og anbringelsesstedets eventuelle bekymringer i samarbejdet. Støtte til samarbejdet bør også have et særskilt fokus ved skift i anbringelsessted.
• have fokus på, at alle fagprofessionelle får en fælles forståelse af hensigten med anbringelsen og de indsatser, der sættes i værk omkring familien, så der er klarhed over ansvar og roller. Dette sikrer også, at der kommunikeres ensartet til forældrene, og at relevant viden udveksles på tværs af involverede fagprofessionelle.
• understøtte kontinuitet i barnets eller den unges livshistorie ved at søge at sikre forældrenes samarbejde og samtykke til at dele billeder, ting, kontakter m.v. med barnet eller den unge og eventuelt med anbringelsessted.

Anbringelsessted, familiebehandling og øvrige indsatser

Ledelse

Ledelsen bør understøtte det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældrene ved at:

• sørge for, at medarbejderne har de fornødne faglige kompetencer og redskaber til at arbejde ud fra en ressourcefokuseret tilgang og omsætte den i samarbejdet med forældrene og i håndtering af de dilemmaer, der kan opstå.
• bakke op om et tæt tværfagligt samarbejde om anbringelsen ved at kommunikere til medarbejdere om formålet og vigtigheden af det tværgående samarbejde og ved at prioritere tid og ressourcer til opgaven på både ledelses- og medarbejderniveau.
• skabe og vedligeholde en kultur på anbringelsesstedet, hvor forældrene betragtes som en del af barnets eller den unges hverdagsliv, blandt andet ved at de løbende bliver involveret i beslutninger og hverdagsaktiviteter og løbende får information om barnets eller den unges hverdag.

Familiebehandlere, anbringelseskonsulenter, familieplejekonsulenter og anbringelsessted

Medarbejdere inden for området og plejefamilier bør understøtte det tværfaglige samarbejde og forældresamarbejdet ved at:

• betragte forældrene som en ressource til at finde løsninger og deltage i samarbejdet om anbringelsen og barnets eller den unges hverdagsliv.
• betragte det som en styrke, at samarbejdet i sin form er fagoverskridende med forskellige faglige perspektiver, og arbejde på en fælles opgaveløsning, hvor både fagprofessionelle og forældre har ansvar for løsningen.
• understøtte, at fagprofessionelle, der har en god relation og kontakt til forældrene, er tæt på familien og derved kan agere forbindelsesled til øvrige faggrupper og kan understøtte samarbejdet mellem forældre og øvrige fagprofessionelle samt sikre, at forældrene ikke overvældes af mødet med for mange fagprofessionelle.
• understøtte, at der arbejdes hensigtsmæssigt med modstand. Nogle forældre kan have en modstand, som kan udgøre en barriere for samarbejdet, og som kan komme til udtryk på forskellig vis, fx ”Jeg kan ikke”, som kræver støtte og opmuntring, eller ”jeg vil ikke”, som kræver interesse, forståelse og respekt og en fælles udforskning af, hvad der hæmmer.

• Samarbejdssamtaler med forældrene er en empowerment-orienteret metode, som er baseret på principper inden for konfliktmægling. Metoden består af en række møder mellem anbringelsessted og forældre, som kan medvirke til at synliggøre forældrenes ønsker og behov for kontakt med barnet eller den unge under anbringelsen. Samtalerne giver også plejeforældre eller professionelle fra anbringelsesstedet mulighed for at udtrykke deres syn på barnet eller den unge og forventninger til samarbejdet. Samtalerne kan derfor blandt andet hjælpe til at afstemme forventninger og forebygge samt løse konflikter.
• Dialogredskab om hverdagslivsbeslutninger for børn og unge i anbringelse er udviklet til at understøtte dialogen og bidrage til inddragelsen af barn eller ung, forældre, anbringelsessted og myndighed. Redskabet er udviklet af Social- og Boligstyrelsen og kan blandt andet hjælpe til at skabe klarhed om, hvilke beslutninger i barnets eller den unges liv forældrene bør involveres i, samt forebygge konflikter i samarbejdet.
• Faste tværfaglige møder og supervision kan bruges til at skabe et forum for samarbejde mellem forældre, anbringelsessted, myndighed, familiebehandlere, familieplejekonsulenter m.v. til at sikre, at samarbejdet løbende bliver udviklet, og der bliver taget hånd om eventuelle udfordringer.
• Inddragende netværksmøder er en helhedsorienteret metode med fokus på systematisk inddragelse af familiens og barnets eller den unges private og professionelle netværk. Metoden understøtter en god dialog og et konstruktivt samarbejde, ved at alle parter opfattes lige vigtige, og at der i fællesskab findes planer og løsninger, som alle har ejerskab til og bidrager til.