Anbefaling 4: Tilbyd tæt og tidlig tilpasset støtte til forældrene under anbringelsen

Forældre til børn og unge anbragt uden for hjemmet har ofte brug for støtte i forbindelse med anbringelsen. Der kan være behov for støtte i samarbejdet om anbringelsen eller støtte i forældrerollen.

Det er forskelligt fra familie til familie, hvad der har været årsag til anbringelsen, hvilke udfordringer og behov forældrene oplever i forbindelse med anbringelsen, og hvilke forudsætninger de har for at arbejde med deres forældrekompetencer og familiens situation. For de forældre, som modtager støtte, er følgende forhold centrale i forhold til støtten:

Støtten bør matche forældrenes situation og behov

Forskning peger på, at der kan opnås bedre resultater med individuelt tilrettelagt støtte, der fleksibelt tilpasses den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger, end der kan med brede og mere standardiserede programmer.

Forældrene bør derfor have støtte til at tackle de udfordringer og behov, som de selv italesætter og er motiverede for at arbejde med. Det kan være støtte til at skabe stabile og understøttende rammer for familien, støtte til sorg i forbindelse med anbringelsen og støtte i forældrerollen under anbringelsen. Forældrene kan fx have behov for støtte til at kunne regulere sig selv emotionelt og til at aflæse og forstå barnet eller den unge.

Forældrehandleplanen kan understøtte den tilpassede støtte

Børne- og ungerådgiveren skal sammen med forældrene lave en plan for den støtte, der sættes i værk. En forældrehandleplan kan understøtte, at støtten er og fortsat vil være situationsspecifik og handlingsanvisende.

Ved at tilrettelægge støtten efter forældrenes konkrete og individuelle behov og gøre den handlingsorienteret, vil forældrene opleve, at støtten er relevant, og at de får målrettet hjælp og dermed kan opnå deres mål i forældrehandleplanen. Det vil styrke deres motivation for at modtage støtten.

Med individuelt tilpasset støtte kan forældrene opleve, at de udvikler sig og fx forbedrer deres forældrekompetencer, hvis forældrehandleplanen indeholder mål om dette, hvilket igen vil bidrage til at sikre et godt anbringelsesforløb for barnet eller den unge. En tæt tilpasset støtte til forældrene kan medvirke til hyppigere forældre-barn-kontakt og færre aflysninger af samvær. I støtten til forældrene bør børne- og ungerådgivere, familiebehandlere m.v. have fokus på forældrenes ressourcer og på at afdække disse ressourcer, så der kan tilrettelægges et forløb, hvor forældrene styrkes i at se og udnytte egne ressourcer.

Støtten bør tilbydes tidligt

En tidlig, løbende og målrettet støtte kan bidrage til at skabe ro i anbringelsen, fordi der opstår færre konflikter og derfor også bedre mulighed for at fokusere på barnets eller den unges trivsel, udvikling og behov. Herudover giver en tidlig og individuelt tilpasset støtte et bedre billede af forældrenes potentiale og dermed et godt afsæt for udviklingen af personlige færdigheder og forældrekompetencer.

Myndighed

Ledelse

Ledelsen bør sikre mulighed for at tilbyde indsatser, der kan imødekomme den samlede families situation og understøtte, at forældrene fortsat varetager en rolle som forældre under barnets eller den unges anbringelse ved at:

• understøtte muligheden for at tilrettelægge støtten til forældrene fleksibelt og målrettet deres specifikke behov.
• understøtte en faglig praksis, hvor det altid i forbindelse med anbringelse (både før og under) vurderes, om forældrene har brug for yderligere støtte ud over tilbud om en støtteperson.

Børne- og ungerådgivere

Børne- og ungerådgiveren bør sammen med forældrene arbejde målrettet med støtten til forældrene ved at:

• afklare forældrenes støttebehov og igangsætte støtte i umiddelbar sammenhæng med afgørelsen om anbringelse. Støtten kan være særlig målrettet forældrenes specifikke udfordringer relateret til anbringelsesårsagen, deres samarbejde med anbringelsesstedet eller øvrige fagprofessionelle, deres samvær med barnet eller den unge eller øvrige forhold, som understøtter et godt forløb for forældrene, mens deres barn er anbragt.
• udarbejde en plan for den støtte, der iværksættes til forældrene. Det er vigtigt at udarbejde forældrehandleplanen i tæt samarbejde med forældrene, så den afspejler deres ønsker, ressourcer, udfordringer og behov, så de lettere kan tage ejerskab for forældrehandleplanen.
• være tydelige og gennemsigtige i udarbejdelsen af forældrehandleplanen om hensigten med målene, fx om målene er målrettet et bedre samvær, eller om de opstilles med henblik på hjemgivelse af barnet eller den unge, så forældrene bedre kan tilpasse deres forventninger.
• følge systematisk op på forældrenes udvikling i forhold til målene, fx på hyppige forældrehandleplansmøder eller uformelle statusmøder, og vurdere, om der er brug for at justere i støtten, så forældrene tilbydes en individuelt tilpasset støtte.
• sikre, at relevante aktører omkring forældrene involveres eller informeres om målene i forældrehandleplanen med samtykke fra forældrene. Fx kan anbringelsesstedet blive orienteret om forældrenes mål, så de forberedes på, hvad samarbejdet med forældrene indebærer.
• gentage tilbuddet om en støtteperson og en forældrehandleplan for at sikre, at forældrene modtager støtten på et tidspunkt, som er meningsfuldt for dem. I umiddelbar forlængelse af afgørelse om anbringelse kan det være svært for forældrene at finde overskud til eller motivation for at modtage støtte eller bidrage til forældrehandleplanen.
• have fokus på koordinering mellem barnets eller den unges og forældrenes plan samt på tværs af kommuner i de tilfælde, hvor forældrene er bosiddende i en anden kommune end den anbringende kommune.

Familiebehandling og øvrige indsatser

Ledere

Ledelsen kan generelt understøtte indsatsen til forældrene ved at:

• sikre, at den rette støtte er tilgængelig.
• understøtte medarbejderne i en ressourcefokuseret tilgang i deres støtte til forældrene.

Familiebehandlere, samværskonsulenter, støttepersoner m.v.

Familiebehandlere, støttepersoner og samværskonsulenter m.v. bør tilbyde forældrene målrettet støtte ved at:

• understøtte forældrenes mål i forældrehandleplanen ved fx i samarbejde med forældrene at udarbejde en udviklings- eller behandlingsplan med konkrete delmål og eventuelt sammen med børne- og ungerådgiver samle målene i en fælles plan.
• anerkende, synliggøre og bruge forældrenes ressourcer i støtten.
• familiebehandlere og samværskonsulenter bør tilbyde forældrene en handlingsanvisende støtte, fx via modelindlæring, hvor forældrene ser, hvordan de kan agere sammen med barnet eller den unge i konkrete situationer såsom ved måltider, i leg eller ved lektiehjælp.

• Mentaliseringsbaseret terapi og andre mentaliseringsbaserede metoder kan være brugbare i arbejdet med forældrene. Ved at arbejde med forældrenes mentaliseringsevne bliver det lettere for dem at forestille sig barnets eller den unges tanker, følelser, behov og antagelser, og det kan styrke forældreevnen.
• Forældrekurser og forældreprogrammer som PMTO, De Utrolige År og Stepping Stones kan styrke forældrenes konkrete forældrefærdigheder, støtte dem i deres kommunikation med deres børn og deres forståelse af børnenes reaktionsmønstre samt styrke deres egne muligheder for følelsesmæssig regulering, og det kan medvirke til at forbedre samværet under anbringelsen og forældreevnen generelt.
• Signs of Safety (SOS) kan anvendes i arbejdet med handleplanen, hvor fokus både rettes mod forhold, der bekymrer, og mod beskyttelsesfaktorer, herunder forældrenes ressourcer. På den måde kan der skabes et balanceret billede af forældrenes situation.
• Forældrenetværk mellem forældre til børn i anbringelse, hvor forældre kan indgå i sociale fællesskaber og være i kontakt med andre forældre, som er i en tilsvarende situation, kan være en god støtte, fx i forhold til små handicapgrupper. Det kan fx være igennem samtalegrupper eller temadage.
• Netværkskort kan bruges til at synliggøre, hvilke personer i forældrenes netværk der kan være en del af indsatsen og dermed synliggøre ressourcer, som forældrene kan trække på.