Anbefaling 2: Børne- og ungesyn

Det er væsentligt, at børn og unge med ADHD og/eller autisme mødes med et anerkendende og ressourceorienteret børne-, unge- og handicapsyn for at give dem de bedste forudsætninger.

Mange børn og unge med autisme og/eller ADHD oplever at blive mødt med negative reaktioner fra deres omgivelser og også til tider manglende forståelse for deres adfærd, reaktioner og måder at tolke verden på. Det er derfor væsentligt, at der arbejdes med at udvikle et børne- og ungesyn, som indeholder et opdateret syn på ADHD og autisme, hvor børnene og de unges måder at forstå, tolke og være i verden på bliver mødt med forståelse og anerkendelse, og hvor der er fokus på børnene og de unges ønsker og behov.

Ved at fokusere på børne- og ungesynet understøttes det, at barnet eller den unge inddrages og mødes som selvstændigt individ, samt at barnet eller den unges reaktioner mødes med respekt og forståelse for bagvedliggende faktorer.

Et fortløbende arbejde omkring udviklingen af et fælles og tidssvarende børne-, unge- og handicapsyn på tværs af professioner og kommuner kan desuden være med til at sikre det nødvendige fokus på nye tendenser og på at udvikle praksis omkring målgruppen.

Ledelse

At arbejde organisatorisk med børne- og ungesyn handler mere om at få en fælles tilgang end at arbejde med konkrete indsatser. Arbejdet omkring børne- og ungesyn kan derfor med fordel italesættes gennem kommunens børne-/ungepolitik, og derigennem være med til at danne grobund for det samlede arbejde omkring børn og unge med ADHD og/eller autisme.

For at sikre et fælles børnesyn må der løbende samarbejdes på tværs af sektorer og fagprofessionelle, så det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn går igen på tværs. Dette kræver, at der sættes tid af, på tværs af samarbejdsparter, så der kan opnås en gensidig forståelse og findes et fælles sprog mellem de forskellige sektorer.

Børne- og ungesynet kan have indflydelse på den organisatoriske opbygning, fx brug af teams eller mødefora på tværs, samt hvordan tilbudsviften for målgruppen præsenteres og tilrettelægges. Hvordan der arbejdes organisatorisk vil være forskelligt, afhængigt af, om man fx er en myndighedsafdeling, PPR eller skole, eller om der samarbejdes på tværs af alle disse, eventuelt drevet af en samlede forvaltning.

Det anbefales, at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på, at medarbejdere har adgang til vejledning, supervision og sparring, da dette kan hjælpe med at fastholde og arbejde systematisk med det ressourceorienterede og anerkendende børne- og ungesyn. Vejledning, supervision og sparring kan understøtte, at fagprofessionelle har mulighed for at dele erfaringer og danne netværk.

Medarbejder

Det anbefales, at der løbende arbejdes med det anerkendende børne- og ungesyn, så dette skinner igennem i forhold til arbejdet med børnene og de unge med ADHD og/eller autisme. Nedenstående anbefales som elementer i børne- og ungesynet:

• Nysgerrighed, forståelse og anerkendelse af barnet eller den unges måde at være i verden på som gyldig og lige så meget værd som det barn eller den unge, der ikke har autisme eller ADHD.
• Anerkendelse af, at børnene og de unge, ligesom andre børn, har ret til socialt samspil og udviklende aktiviteter, selvom disse kan se anderledes ud, end for jævnaldrende.
• Anerkendelse af barnet eller den unges egne oplevelser, ønsker og behov.
• Anerkendelse af, at alle børn og unge udvikler sig og lærer med den rette støtte, selvom det måske for disse børn og unge ser anderledes ud og kan foregå i et andet tempo.
• At man som fagprofessionel er bevidst om at understøtte barnet i at styrke sin forståelse af sig selv og egne styrker.
• Anvendelse/brug af anerkendende kommunikation og anerkendelse af barnet eller den unge i relationen.
• At man som fagprofessionel er bevidst om betydningen af relationen til barnet eller den unge, herunder at man som fagprofessionel har ansvar for at skabe en tryghedsskabende ramme i relationen, der sikrer kontinuitet og forudsigelighed for børnene og de unge.

Det er væsentligt i arbejdet omkring børne- og ungesyn, at der er åbenhed i personalegruppen og mulighed for at sparre med kolleger omkring fx ændrede tilgange og metoder. Arbejdet omkring udviklingen af børne- og ungesynet sker i en kontinuerlig proces, og der kan med fordel løbende tages udgangspunkt i følgende refleksionsspørgsmål, som er målrettet den fagprofessionelles praksis:

• Hvad er min forståelse af målgruppen? Hvordan forstår jeg børnene og de unges måder at være i verden på samt deres forskellige udfordringer og styrker? Og hvordan svarer denne forståelse til mine kollegers?
• Hvor kan vi som medarbejdere udvikle os i forhold til at forstå og tale med og om børnene og de unge? Hvad har vi brug for ift. at foretage denne udvikling?
• Hvordan vil børne- og ungesynet påvirke daglige aktiviteter med børnene og de unge? Er der noget, der skal ændres, og hvordan laver vi de nødvendige ændringer?

Nr. 2: Fælles Proaktiv Problemløsning

Metode til at sikre, at forældre og fagprofessionelle møder børn med kognitive udfordringer på en konstruktiv måde. Giver konkrete anvisninger til, hvordan den fagprofessionelle lytter, møder og foregriber konflikter, så løsninger opnås i fællesskab.
Særlig relevant for: Ledelse, lærere og pædagoger.

Læs mere om proaktiv problemløsning på rossgreeneidanmark.dk

Hent skemaer på ucn.dk

Nr. 3: Isbjergmodellen (Edgar Schein)

Isbjergmodellen er en analysemodel, der kan understøtte fokus på, hvad der ligger bag et barns observerbare adfærd, så fejlfortolkninger af barnets adfærd kan undgås. Modellen kan samtidig understøtte afdækning af barnets forudsætninger, udfordringer og behov.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle, fx lærere og pædagoger.

Hent 'Inspirationskatalog: Selektiv mutisme' på sbst.dk

Nr. 4: Videnstema om styrket inddragelse af børn og unge med handicap

Videnstemaet samler og formidler den nyeste viden om inddragelse af alle børn og unge med handicap i egen sag. Det inspirerer og giver handleanvisninger til, hvordan man kan styrke praksis på området. Videnstemaet er målrettet rådgivere og ledere i myndighed på børnehandicapområdet og er udarbejdet af ”Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv”.

Find videnstemaet her (sbst.dk)