Anbefaling 4: Familie- og samspilsorienterede indsatser

Det påvirker ofte hele familiens hverdag at have et barn med autisme eller ADHD. Det samlede belastningsniveau i familien er ofte forhøjet, hvilket bl.a. kan skyldes samspilsvanskeligheder, øget konfliktniveau i familien, barnets specifikke forudsætninger, oplevelsen af social isolation eller et begrænset netværk, overvældelse over samarbejde med kommunen og magtesløshed ift. den aktuelle situation.

Da familien spiller en afgørende rolle for at kunne støtte barnets udvikling, er det væsentligt at have blik for hele familiens ressourcer, udfordringer og samspil. I de nationale kliniske retningslinjer for hhv. børn med autisme og børn med ADHD fremgår det, at familieindsatser kan tilbydes for at understøtte de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn eller den enkelte unge . Kommunen har derudover rådgivningsforpligtelse i forhold til, at personer med behov herfor kan modtage rådgivning, i dette tilfælde forældre til børn med ADHD og/eller autisme.

Søskende til børn og unge med ADHD og/eller autisme er også i risiko for at opleve øget stress og mistrivsel som følge af at vokse op med en søster eller bror med særlige behov og de familiedynamikker, som det medfører.

Forældre- og familierettede indsatser kan have forskellige formål. Det kan handle om at understøtte forældrenes trivsel, forudsætning for at understøtte deres barn udvikling samt at styrke familiedynamikkerne, herunder relationer, samspil og trivsel i hele familien. Ved gruppeindsatser kan forældre eller søskende endvidere få en oplevelse af at blive en del af et netværk med andre familier eller søskende, og der kan gives plads til at sætte egne behov i centrum. Forældre- og familierettede indsatser kan øge både forståelsen for sit barn eller sin søskendes diagnose og sin egen adfærd og rolle i forhold til denne.

Ledelse

Organisatorisk og ledelsesmæssigt anbefales det at sørge for, at der blandt de fagprofessionelle er fokus på familien og netværket omkring det enkelte barn eller den enkelte unge. Da der er evidens for effekt ved forældrerettede indsatser til denne målgruppe , anbefales det, at kommunen har familierettede indsatser som en del af deres tilbudsvifte. Dette for at sikre barnet eller den unges udvikling og trivsel og imødekomme hele familiens mulige udfordringer og understøtte et udviklende samspil.

Det anbefales, at organiseringen af familieindsatser tilrettelægges med en grad af fleksibilitet, som kan imødekomme forældrenes situation. Dette for at sikre familiens mulighed for deltagelse, men også for at sikre en gavnlig effekt for familierne, som befinder sig i forskellige situationer qua diagnosernes forskellige udtryksmåder.

Fleksibel tilrettelæggelse af indsatser kan sikres ved, at:

• Forældrene inddrages i valget mellem gruppeindsats eller individuel familieindsats, afhængigt at rådgivningsbehov og oplevelse af kompleksitet.
• Indsatsen kan foregå i eget hjem, online eller på et udvalgt mødested.
• Mødetidspunktet for forældreindsatsen tilrettelægges på en måde, der gør det muligt for forældrene at deltage, så der er taget hensyn til deres øvrige liv, herunder arbejde, søskende og forældrenes ressourcer.
• Der er løbende kontakt til og opfølgning med familierne i forhold til mulig deltagelse i indsatser, kurser, osv.

Det er hensigtsmæssigt, at der skabes et samlet overblik over mulige indsatser på tværs af kommune og børne- og ungdomspsykiatrien, så det er overskueligt for både fagprofessionelle og forældre, hvilke støttemuligheder der findes, og hvordan disse bygger oven på hinanden.

Medarbejder

Det anbefales, at fagpersoner omkring barnet eller den unge er opmærksomme på behov for indsatser, der er rettet mod familien. Når en sagsbehandler bliver opmærksom på behov hos familien, skal denne afdække barnets og familiens behov og igangsætte den relevante støtte. Også personale i fx daginstitution eller skole kan være opmærksomme på den samlede families trivsel og eventuelle behov for handling i forhold til denne.

Det anbefales, at forældrene inddrages i processen med at vælge relevante indsatser, og at der er opmærksomhed på muligheden for at tilbyde familien forskellige former for rådgivning, undervisning, netværksdannelse, osv. Det kan fx være følgende:

• Forældrestøtteprogrammer: Udbydes af både private og offentlige instanser. Fokus er typisk på at se barnets adfærd, ressourcer, roller og relationer i familien samt at give forældrene konkrete strategier og redskaber til at være i familielivet og støtte barnet eller den unge i hverdagen.
• Psykoedukation (undervisning om diagnosen): At få viden om ADHD eller autisme kan øge familiens evne til at forstå barnets perspektiver og adfærd samt give mulighed for, at forældrene får strategier og metoder, der kan være en støtte i deres hverdag. Det er væsentligt, at familien får støtte til at kunne omsætte teori til deres hverdagsliv.
• Netværksunderstøttelse: Undersøgelse af muligheden for at udvide familiens netværk, fx gennem deltagelse i fritidsaktiviteter i lokalområdet eller i netværksgrupper omkring diagnosen. Her bør den fagprofessionelle være opmærksom på at spørge ind til familiens ønsker og eventuelle barrierer i forhold til deltagelse i netværksskabende fællesskaber og tilbyde familien viden om forskellige aktiviteter i deres lokalområde.
• Søskendeindsatser: Den fagprofessionelle afdækker, hvorvidt der er behov for indsatser, der er målrettet søskende til barnet eller den unge med ADHD og/eller autisme. For nogle søskende kan det, ud over viden om ADHD eller autisme, også handle om, at de har behov for at indgå i et netværk med andre søskende i samme situation eller at deltage i en fritidsaktivitet for at få et frirum. Ligeledes kan indsatser til søskende omhandle relationerne og kommunikationen i familien.

For nogle forældre er det et visiteret gruppeforløb, der giver følelsen af netværk, mens andre har gavn af mere uformelle forældregrupper og arrangementer, arrangeret af fx specialskole eller specialtilbud, hvor forældrene får lejlighed til at møde hinanden, dele erfaringer og skabe forbindelser.

Nr. 8: Udredningsværktøjet

Et beskrivelsesværktøj, der kan bruges ift. samarbejde med familien omkring barnet eller den unge samt til udredning af barnet eller den unges funktionsniveau.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om udredningsværktøjet på sbst.dk

Nr. 13: Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD (VIVE, 2023).

I denne kortlægning findes bl.a. viden om forskellige familieindsatser, herunder Kærlighed i Kaos, PACT, Invest in Play o.a. familierettede indsatser målrettet børn og unge med ADHD og/eller autisme.

Nr. 14: Guides og redskaber til inkluderende fællesskaber (SUMH)

Materiale udviklet af ”Sammenslutningen af Unge Med Handicap” (SUMH) omkring deltagelse i fritidsliv samt om frivillighed og fællesskab.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring børnene og de unge.

Find 'Materialer - fritid og fællesskab' på sumh.dk