Anbefaling 6: Inddragelse

Inddragelse er en rettighed, jf. FN’s Børnekonvention og Barnets Lov. Det er altid væsentligt, at børn og unges forståelse, perspektiv, ønsker og drømme afdækkes og bliver hørt i forbindelse med igangsættelsen og planlægningen af indsatser. Dette gælder, når sagsbehandler iværksætter indsatser, men også i fx daginstitutionen, på skolen eller på ungdomsuddannelsen, hvis nye tiltag skal iværksættes.

For børn og unge med ADHD og/eller autisme, der af forskellige årsager kan have vanskeligt ved at give udtryk for egne tanker, meninger og holdninger, er det væsentligt, at der er fokus på at få skabt en positiv kontakt, og at der bliver gjort en særlig indsats for at inddrage barnet eller den unges perspektiv. Det er væsentligt, at inddragelsen sker med udgangspunkt i barnet eller den unges kognitive udviklingsniveau.

Børn og unge med ADHD og/eller autisme kan ofte være udfordret i forhold til forestillingsevne – og derfor også i forhold til at se umiddelbar mening i en aktivitet eller et møde. Derfor opleves det ikke altid umiddelbart meningsfuldt for børnene og de unge at blive inddraget eller deltage i indsatser og tiltag. Den fagprofessionelle må derfor arbejde på at gøre det begribeligt og håndterbart for den enkelte og sikre, at barnet eller den unges perspektiver medtages. Det er væsentligt, at barnet eller den unge har en oplevelse af at blive lyttet til og forstået, både for at sikre motivation i aktiviteterne og udbytte af indsatsen.

Ledelse

Det anbefales, at ledelsen organisatorisk skaber rum for tilstedeværelsen af følgende fire afgørende elementer, for at fagprofessionelle kan inddrage børn og unge:

• Rum – at der skabes plads og rum til, at børn og unge kan udtrykke deres synspunkter.
• Stemme – at børn og unge informeres og støttes i at udtrykke deres synspunkter.
• Tilhører – at børn og unges synspunkter lyttes til.
• Indflydelse – at børn og unges meninger og synspunkter tillægges vægt i beslutningsprocesser .

Ledelsen kan således have særligt fokus på:

• At sørge for, at de fagprofessionelle har ressourcer og rammer til at kunne arbejde med inddragelse af børnene og de unge, herunder fx øget forberedelsestid i forbindelse med mødeafholdelse.
• At etablere fora for videndeling og fælles refleksion omkring inddragelse af målgruppen og målgruppens kommunikative forudsætninger, både mono- og tværfagligt.
• At sørge for metodeudvikling og implementering af fælles materialer i forhold til inddragelse og relationsdannelse med målgruppen.
• At sørge for mulighed for løbende sparring og supervision specifikt i forhold til inddragelse og relationsdannelse.

Medarbejder

Da autisme og ADHD dækker over brede spektre af børn og unge med forskelligartede kommunikationsformer og behov, kan inddragelse ske på forskellige måder. Det anbefales, at fagpersoner kender til bredden af muligheder for inddragelse og kan bruge forskellige metoder, der er tilpasset den enkeltes kommunikation. For nogle børn og unge i målgruppen kan det være nødvendigt at inddrage på andre måder end via samtale, fx ved:

• Brug af observation.
• At samles om noget fælles tredje, evt. med afsæt i barnets særinteresse.
• Brug af digitale eller visuelle redskaber under kommunikation.
• Brug af spørgeskema, som barnet eller den unge kan udfylde med en velkendt person.

Det anbefales også, at den fagprofessionelle er særligt opmærksom på nedenstående for at kunne inddrage barnet eller den unge:

• Afsæt tid til forberedelse af aktiviteten/mødet. Undersøg barnets eller den unges behov, juster forventninger, både efter hans/hendes forestillingsevne og kognitive udviklingsniveau, og forbered eventuelle kommunikationsunderstøttende materialer, som kan øge barnets eller den unges deltagelsesmuligheder.
• Forbered barnet eller den unge på, hvad han/hun kan forvente ved deltagelse. Eventuelt kan man på forhånd sende et brev eller en video, som er afstemt efter den enkeltes funktionsniveau. Dette skaber forudsigelighed og kendskab til forholdene, som aktiviteten/mødet skal foregå i.
• Der kan under mødet/aktiviteten med fordel anvendes redskaber, som understøtter barnets eller den unges behov for forudsigelighed og overblik. Det kan være en fordel, at disse materialer er tydelige i rummet, og de må gerne være kendt af barnet eller den unge.
• Nogle børn og unge kan have svært ved at indgå i relation med fremmede, og det kan være væsentligt at have fokus på relationsdannelse. Eventuelt kan en person, barnet eller den unge kender og er tryg ved, deltage på møder. En udefrakommende person, som har kendskab til barnet eller den unge, kan endvidere supplere fagpersonens indtryk og observation og hjælpe til at tolke verbale eller nonverbale signaler.

Nr. 24: Anbefalinger om inddragelse

I publikationen redegøres for syv praksisnære anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen. Anbefalingerne handler om myndighedsarbejdet; når børn, unge og deres familier har brug for støtte efter Barnets Lov, og sætter et praksisnært fokus på, hvordan børn og unge bliver aktører i deres egen sag.

Anbefalingerne er målrettet alle, der arbejder på myndighedsområdet i kommunerne, og ledere, som arbejder med at understøtte området. Anbefalingerne er udarbejdet af ”Partnerskabet om Børnene Først”.

Læs 'Anbefalinger og praksiseksempler om børneinddragelse i sagsbehandlingen' på sbst.dk

Nr. 25: Inspirationsmateriale om inddragelse af børn med autisme i egen sag

Beskriver generel viden om autisme og hvilke opmærksomhedspunkter, der kan være brugbare i sagsbehandlingen, når barnet eller den unges perspektiv skal inddrages. Materialet giver bud på konkrete redskaber til at understøtte inddragelse.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs inspirationsmaterialet på sbst.dk

Nr. 26: Podcast: Børnesyn og børneinddragelse – sådan styrkes inddragelsen af børn og unge med handicap i egen sag

I podcastserien: ”Børnesyn og børneinddragelse – sådan styrkes inddragelsen af børn og unge med handicap i egen sag” belyses faglige opmærksomhedspunkter, der kan være med til at fremme eller hæmme inddragelse af børn og unge med handicap.
Fokus i de tre podcast er på:

• Episode 1: Det organisatoriske niveau, herunder fælles børnesyn samt organisatorisk ramme og retning for inddragelse.
• Episode 2: Fokus på rådgivers møde med barnet, herunder rådgivers børnesyn, forståelser af handicap samt viden og kompetencer.
• Episode 3: Fokus på rådgivers samarbejde med forældrene ift. en styrket inddragelse af børn med handicap.

Find videnstemaet på sbst.dk

Nr. 27: Inspirationsmateriale om inddragelse af børn med autisme og ADHD i myndighedssagsbehandling

Konkrete metoder og værktøjer til at inddrage barnet i sagsbehandlingen. Her nævnes blandt andet udarbejdelsen af et ”kommunikationskompas”, som dokumenterer barnets foretrukne kommunikationsform, samt visuelle og computerbaserede tilgange til samtalen.
Særlig relevant for: Ledelse og sagsbehandlere.

Læs 'Metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i myndighedssagsbehandling' på sbst.dk

Nr. 28: Håndbog om børneinddragelse

Håndbogen sætter fokus på børns perspektiver, børneinddragelse og børnesyn, og på hvordan man i praksis og på flere niveauer kan arbejde med at inddrage børn og unge. Håndbog om børneinddragelse er udarbejdet af Børnerådet.

Hent håndbogen på boerneraadet.dk

Nr. 29: Åben Dialog

Åben Dialog er en tværsektoriel tilgang, der fokuserer på inddragelse af borgerens private og professionelle netværk i forbindelse med psykiske vanskeligheder.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om åben dialog på sbst.dk

Nr. 30: Det inddragende netværksmøde

En metode, som kan bidrage til at nuancere beslutningsgrundlage ved både at inddrage det professionelle og det private netværk på et netværksmøde.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om netværksmøder på sbst.dk

Nr. 31: Familierådslagning

Familierådslagning bidrager til at inddrage barnets netværk i beslutninger vedrørende barnet for at aktivere alles ressourcer og sikre de bedst mulige tiltag for barnet.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om familierådslagning på sbst.dk

Nr. 32: Signs of Safety

Signs of Safety er en metode til at styrke samarbejdet mellem familier og fagpersoner omkring børn og unge.

Læs om Signs of Safety på sbst.dk

Nr. 33: Feedback Informed Treatment (FiT)

Et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, som er udviklet til at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af terapeutiske tilgange. Fokus er på at tilbyde en individuel skræddersyet indsats, så den enkelte borger kan opleve at være hjulpet af indsatsen.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring børnene og de unge.

Læs om Feedback Informed Treatment (FIT) på sbst.dk

Nr. 34: Redskabet “De 10 H’er”

Praksisnære redskaber til at skabe forudsigelighed og indsigt i barnets udvikling, hhv. ”De 10 H’er” og ”De aldersopdelte fokusområder”.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring børnene og de unge.

Læs om redskabet på sbst.dk

Nr. 35: Redskabet “De aldersopdelte fokusområder”

Praksisnære redskaber til at skabe forudsigelighed og indsigt i barnets udvikling, hhv. ”De 10 H’er” og ”De aldersopdelte fokusområder”.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring børnene og de unge.

Læs om redskabet på sbst.dk

Nr. 36: Barnets stemme

Indsatsen Barnets Stemme handler om at sikre børns ret til inddragelse. Formålet med Barnets Stemme er, at skolen støtter den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling, ved at lærere og pædagoger gennemfører børneinterviews, når der opstår en bekymring for en elev. På baggrund af den opnåede viden om barnets eget perspektiv igangsættes pædagogiske tiltag i et samarbejde med eleven, forældrene og interne og eksterne ressourcepersoner.

Hent Indsatsbeskrivelsen 'Barnets stemme' på eva.dk