Anbefaling 6: Samarbejde med forældre og netværk

Når det handler om seksuelle overgreb, peger undersøgelser på, at børn og unge sjældent betror sig til fagpersoner, men i højere grad til deres forældre (VIVE 2021). Det kan betyde, at nogle forældre har en vigtig viden om deres børns/unges mistrivsel, der er vigtig at få frem som led i at planlægge støtte eller behandling til barnet/den unge.

Forældre og netværk kan bidrage med vigtig viden om barnet/den unge. En tillidsfuld relation kan bidrage til, at forældrene i højere grad betror sig til fagpersoner, hvis de har kendskab til overgreb mod barnet eller at barnet overværer vold i familien (Villumsen, 2020).

Et tillidsbaseret samarbejde med forældre og netværk kan også skabe grundlag for et godt samarbejde med andre fagpersoner. Dette samarbejde kan opstå i de tilfælde, hvor afdækningen af barnets mistrivsel fordrer, at der bliver inddraget fagpersoner fra andre områder, f.eks. via en underretning.

Endeligt kan et solidt fundament i forældresamarbejdet bidrage positivt til den bearbejdning, der er brug for, efter en eventuel underretning om overgreb, som forældrene ikke var informeret om.

Man skal dog være særligt opmærksom på, om bekymringen ændrer karakter, særligt hvis der opstår mistanke om overgreb mod barnet/den unge, og mistanken retter sig mod barnets/den unges forældre. Hvis det er tilfældet, skal mistanken ikke drøftes med barnets/den unges forældre. Baggrunden herfor er, at myndighedsrådgiveren skal have mulighed for at tale alene med barnet, uden at forældre påvirker barnets udtalelser.

Det kan dog fortsat være relevant at gå i dialog med forældrene om barnets mistrivsel mere generelt.

Kilder

Villumsen A.M. (2020): Opsporingsarbejde i dagtilbud – risikovurdering og analysearbejde med forældre som aktive deltagere. I Villumsen A.M. og Petersen, Elisa (red): Opsporing og underretning i dagtilbud. Hans Reitzels Forlag.

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

Det er en organisatorisk opgave på chefniveau at sikre, at der er de fornødne rammer og prioritering af opgaven med at skabe en tillidsfuld relation og et godt samarbejde med børn og unges forældre og netværk.

Det kan bl.a. ske ved at formulere et fælles forældresyn og en fælles tilgang, der beskriver betydningen af at skabe et godt samarbejde med forældre på hele børne- og ungeområdet.

Det kan også ske ved at træffe en beslutning om fælles metoder og redskaber, der understøtter et tæt og tidligt samarbejde med forældrene omkring bekymringen for barnets trivsel (f.eks. Signs of Safety).

Læs mere om Signs of safety her

Ledelsesniveau

Det er en ledelsesmæssig opgave at have fokus på, hvordan der sikres en tillidsfuld relation til forældre - uanset hvor man arbejder.

Eksempler på, hvordan ledelsen kan understøtte forældresamarbejde:

• Sørg for, at medarbejdere har de fornødne faglige kompetencer til at arbejde ud fra en ressourceorienteret tilgang og omsætte denne i samarbejdet - herunder at håndtere de dilemmaer, der kan opstå mellem barnets/den unges og forældrenes/netværkets perspektiver.
• Hav fokus på, at barnets/den unges forældre og netværk inviteres til et tillidsfuldt samarbejde om barnets/den unges trivsel.
• Støt medarbejderne aktivt, når der er tale om kompliceret forældresamarbejde og/eller alvorlig bekymring for barnet/den unge.

Medarbejderniveau

Medarbejdere, der arbejder med børn og unge, bør bestræbe sig på at etablere et tillidsfuldt samarbejde med barnets/den unges forældre. 

Dette samarbejde kan være en fordel, hvis barnet ikke udvikler sig, som det skal, eller kommer i mistrivsel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være behov for at arbejde ekstra med tilliden til forældre i udsatte positioner.

For fagpersoner kan det være en svær opgave at tage hul på samtaler med forældre om en bekymring for deres barn. De kan være tilbageholdende, fordi de er bange for at ”overreagere” og gøre forældrene unødigt bekymrede og kede af det.

De kan også være bekymrede for at ødelægge forældresamarbejdet ved at gøre forældrene vrede og frustrerede eller at forældrene ”trækker sig” fra dialog og samarbejde, hvilket i sidste ende kan gå ud over barnet.

Eksempler på, hvordan medarbejdere kan understøtte det gode forældresamarbejde:

• Mød forældre med nysgerrighed og åbenhed, og vær opmærksom på at fastholde et positivt samarbejde gennem en respektfuld og koordineret kommunikation. Dermed motiveres forældrene til at samarbejde om barnets trivsel, herunder at kunne se barnets perspektiv.
• Vær opmærksom på den dobbeltrolle, du kan have i forhold til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med barnets/den unges forældre og samtidig varetage barnets tarv og perspektiv.
• Vær rummelig og forstående, når forældre bliver ramt af og giver udtryk for deres følelser i form af vrede, sorg og frustration, når deres børn mistrives og/eller er udsat for overgreb.