Anbefaling 7: Tværfaglig sparring

Det er vigtigt, at det ikke overlades til den enkelte leder eller fagperson at afgøre, om et barns eller en ungs mistrivsel kan skyldes, at det udsættes for overgreb. Det må heller ikke overlades til den enkelte at afgøre, om det er relevant at udforske og undersøge en faglig hypotese om, at barnet/den unge kan have været udsat for overgreb.

Systematisk brug af tværfaglig sparring sikrer, at den enkelte fagperson eller faggruppe ikke står alene. Det kan bidrage til at skabe tryghed hos fagpersoner, og det sikrer, at barnets/den unges mistrivsel belyses ud fra forskellige fagligheder og perspektiver.

Drøftelser i et tværfagligt forum kan desuden styrke mulighederne for at afdække årsagen til barnets/den unges mistrivsel og skabe større rum for handlemuligheder, der imødekommer barnets/den unges behov (Villumsen, 2015).

Gode mødestrukturer, fælles faglige retningslinjer og aftalte arbejdsgange kan understøtte det tværfaglige samarbejde.

Kilder

Villumsen, A. M., Lund, J.H., Viskum, U., & Skytte Jakobsen, I. (2015): Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge – et kort over landskabet af forskningsbaseret viden. Udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Organisatorisk niveau

Det er en organisatorisk opgave på chefniveau at sikre, at der er gode rammer for tværfaglig sparring, som er tilpasset de juridiske rammer for at drøfte børn og unges trivsel på tværs af faggrupper.

”Model for tidlig opsporing” er et eksempel på en dialogbaseret tilgang, som kan være med til at sikre, at en eventuel bekymrende udvikling hos et barn/en ung behandles tidligt og systematisk i det tværfaglige samarbejde.

Eksempler på et organisatorisk set-up, der understøtter tværfaglig sparring:

• Gør brug af dagtilbuds- og skolesocialrådgivere, der har deres daglige gang i institutioner og på skoler.
• Overvej, om PPR-psykologer, sundhedsplejersker og andre fagpersoner kan kontaktes ad hoc for tværfaglig sparring.
• Etabler faste tværfaglige mødefora med deltagelse fra f.eks. dagtilbud, skole, sundhedsplejerske, PPR (psykolog eller tale-høre-pædagoger), socialrådgiver, SSP, UU-vejleder mv.
• Styrk kulturen for det tværfaglige samarbejde – udtryk respekt og anerkendelse for alle faggrupper.
• Overvej, om rammerne for det tværfaglige samarbejde åbner mulighed for, at et barns/en ungs trivsel og udvikling kan drøftes anonymt med tværfaglige samarbejdspartnere, før barnet/den unge og deres netværk inddrages (i situationer, hvor der er diffus bekymring eller mistanke om overgreb, men hvor det endnu ikke er afklaret, om mistanken retter sig mod barnets/den unges forældre eller nære omsorgspersoner).

Læs mere om model for tidlig opsporing på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside 

Ledelsesniveau

Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at medarbejdere benytter sig af tværfaglig sparring, når det er relevant. Det kan ledelsen understøtte ved at opfordre medarbejdere til at søge sparring hos tværfaglige samarbejdspartnere eller drøfte barnet eller den unge på et møde i et tværfagligt forum.

Eksempler på, hvordan ledelsen kan sikre brug af tværfaglig sparring:

• Gå foran – vis, at det tværfaglige samarbejde er et prioriteret område enten ved selv at deltage eller ved at henvise medarbejdere til det.
• Sørg for, at fagpersoner har kendskab til hinandens faglighed, kerneopgaver og rammer på tværs.
• Sørg for, at medarbejderne føler sig sikre på de juridiske rammer for tværfaglig sparring.
• Styrk samarbejdet med lederne af de øvrige fagområder inden for børne- og ungeområdet.
• Understøt muligheden for anonyme tværfaglige drøftelser før barnet/den unge og barnets/den unges netværk inddrages (i situationer, hvor der er diffus bekymring eller mistanke om overgreb, men hvor det endnu ikke er afklaret, om mistanken retter sig mod barnets forældre eller nære omsorgspersoner).

Medarbejderniveau

Ingen fagperson skal stå alene med en bekymring eller mistanke om overgreb. Benyt tværfaglig sparring, når der er bekymring for et barn/en ung, og der er usikkerhed, i forhold til om barnet/den unge kan have været udsat for overgreb.

Eksempler på, hvordan fagpersoner kan anvende tværfaglig sparring systematisk:

• Gør brug af de tværfaglige samarbejdspartnere og tværfaglige mødefora, der eksisterer i kommunen.
• Bidrag med din faglige viden og dine refleksioner.
• Vær åben over for andre fagligheders perspektiver og input.