En væsentlig andel børn i Danmark vokser op med en forælder med alvorlig psykisk sygdom. Børnene er en udsat gruppe med betydelige udfordringer og er i øget risiko for at mistrives og for selv at udvikle psykiske problemer.
Alvorlig psykisk sygdom hos forældre eller en anden voksen i hjemmet kan påvirke hverdagslivet i familien gennem perioder med nedsat funktionsniveau, hospitalsindlæggelser, ændret følelsesmæssig tilgængelighed og øget stress i hjemmet. Dette kan øge børns sårbarhed, hvor stabilitet i relationer, forudsigelighed i hverdagen og adgang til støtte er afgørende for børnenes trivsel.
Læs mere om børn og unge i psykisk mistrivsel
Definition og begrebsafklaring
Børn af forældre med psykiatriske diagnoser omfatter børn og unge, hvor én eller begge forældre lever med en alvorlig psykisk sygdom, som fx skizofreni, bipolar lidelse, svær depression eller andre psykiatriske diagnoser. Når en forælder eller anden voksen i hjemmet har en alvorlig psykisk sygdom, kan det påvirke hele familien – særligt børnene, som er afhængige af tryghed og stabilitet.
Samfundsøkonomiske omkostninger
Psykiske sygdomme er blandt de mest udbredte helbredsproblemer hos voksne, og mange forældre lever med psykisk sygdom, mens de har hjemmeboende børn.
Social- og Boligstyrelsen anslår, at xx af xx børn i Danmark vokser op med en forælder eller anden voksen i hjemmet med moderat eller svær psykisk sygdom af en alvorsgrad, hvor den voksne har kontakt til psykiatrien.
[Datapræsentation indsættes af DA]
Du kan læse mere om omfanget af børn, der vokser op med forældre med psykiske sygdomme i en rapport udarbejdet af Syddansk Universitet for partnerskabet Spørg mere. Rapporten dokumenterer, at en sådan opvækst er forbundet med betydelige belastninger både for børnene selv og for samfundet.
Læs rapporten hos Syddansk Universitet
Samme undersøgelse dokumenterer, at børnenes opvækstvilkår ikke kun har menneskelige konsekvenser, men også betydelige samfundsøkonomiske omkostninger, fordi børnene i større grad kommer i kontakt med sundheds-, social- og uddannelsessystemet. Der er derfor samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at prioritere forebyggende og støttende indsatser til børnene.
Psykiske og sociale konsekvenser
Alvorlig psykisk sygdom hos forældre kan medføre problemer i barnets udvikling og trivsel. Børnene har øget risiko for at udvikle sociale og emotionelle vanskeligheder, herunder:
- Stress, angst og depressive symptomer
- Mistrivsel, lavere selvværd og øget ansvarsfølelse
- Adfærdsproblemer eller tilbagetrækning
- Udfordringer i skole og sociale relationer
Børnene kan opleve usikkerhed, uforudsigelighed, utryghed og bekymring i hverdagen, fx hvis forælderens symptomer svinger, eller hvis barnet mangler forklaring på sygdommen. Det kan være svært for børnene at tale om deres oplevelser med andre, da det opleves skamfuldt.
Mange børn tager et stort ansvar i familien, fx for praktiske opgaver, og tilsidesætter egne behov. Det betyder, at børnenes alder ofte ikke stemmer overens med ansvarsniveauet i familien (young carer).
Opvækst i familier med psykisk sygdom
Børnene har også risiko for at opleve negative følger i voksenlivet, herunder:
- Øget risiko for anbringelse uden for hjemmet
- Øget risiko for psykiatriske diagnoser
- Problemer med sociale relationer og tilknytning
- Reducerede uddannelseschancer og øget risiko for at droppe ud af en påbegyndt uddannelse eller gennemføre med et lavere karaktergennemsnit
- Øget risiko for at begå kriminalitet
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Risikoen for svære livsforløb for børnene hænger ikke alene sammen med genetiske forhold, men i høj grad af vedvarende og ofte samtidige belastninger for barnet:
- Belastninger i opvækstmiljøet med følelsesmæssig utryghed, uforudsigelighed og ustabilitet i hverdagen
- Langvarig stress
- Tidligt og stort ansvar i familien, hvor børn påtager sig voksenopgaver
- Samtidige sociale belastninger, som økonomiske problemer, konflikter i familien, social isolation eller begrænset socialt netværk
Risikofaktorer, som kan forstærke de negative konsekvenser, inkluderer:
- Svær og ubehandlet psykisk sygdom hos forældre samt gentagne indlæggelser
- Manglende information, anerkendelse og åbenhed omkring barnets rolle som pårørende til en forælder med psykisk sygdom, herunder tavshed og manglende dialog i familien
- Utilstrækkelig fagprofessionel viden og handlekompetence, hvilket medfører, at børnenes situation og behov overses, og at der ikke reageres rettidigt fra voksne og professionelle tæt på barnet
- Manglende tidlig opsporing og tidlige indsatser med dokumenteret effekt
- Manglende koordinering og samarbejde mellem fagprofessionelle omkring familien
Læs mere i fokusområdet om vold og overgreb mod børn og unge
Beskyttende faktorer, som kan mindske belastningen og de negative konsekvenser, inkluderer:
- Stabil og tryg relation til mindst én voksen
- Tydeligt og støttende netværk
- Positive jævnaldrende relationer
- Tidlig opsporing og støtte fra dagtilbud og skole
- At kommuner og regioner i deres arbejde med pårørende systematisk har særligt fokus på børn og deres behov, når en borger har psykiske vanskeligheder
- Adgang til professionel hjælp til både forældre og barn – hjælp, som kan styrke børnenes trivsel, ressourcer og handlemuligheder
- Tale med andre børn og unge, som deler lignende erfaringer med at være pårørende
- Åbenhed for at mindske stigmatisering og tabu. Psykisk sygdom kan være forbundet med stigmatisering og forældreskab kan opleves tabubelagt. Når psykisk sygdom og forældreskab mødes, forstærkes tabuet ofte.
Behov for hjælp og støtte
Børn, som vokser op i familier med psykisk sygdom, kan have behov for tidlig forebyggende indsats, så børnene får hjælp og støtte til at mestre de udfordringer, som følger af deres opvækst. Indsatsen kan ligeledes bidrage til, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne, da børnene opnår bedre forudsætninger for en positiv udvikling og højere grad af livskvalitet. Børnene skal involveres og støttes på deres egne præmisser og indsatsen kan fx inkludere:
- Individuel terapi
- Gruppeforløb for børn og unge
- Støtte til skolegang og sociale aktiviteter og relationer
- Psykoedukation (viden og forklaring om forældrenes sygdom)
- Familieorienterede behandlingsforløb
Indsatser virker bedst, når de tænker barnet og familien sammen og ikke alene fokuserer på forælderens diagnose.
Læs mere om tidlig opsporing og indsats
Tværprofessionelt samarbejde
Et velfungerende tværprofessionelt samarbejde er afgørende for, at barnets behov ikke overses. Ofte kan en enkelt faggruppe ikke alene sikre den nødvendige støtte – det kræver en fælles indsats på tværs af fx kommunale fagområder og evt. sundhedsvæsen og civilsamfund.
Klar rollefordeling, informationsdeling og fælles fokus på barnets trivsel er centrale elementer.
Læs mere om tværsektoriel koordinering og tværprofessionelt samarbejde